Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Breinholt, Niels Buch, f. 1832, Politiker - v. Breitenau, Christoph Gensch, 1638-1732, Statsmand og politisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anna Jakobine Knudsen, Datter af den ansete og indflydelsesrige
sønderjyske Patriot Knud L. K. (en kort Tid Medlem af Landstinget
som valgt i «de blandede Distrikter») og Gyde Marie
f. Ocksen.
M. P. Friis.
v. Breitenau, Christoph Gensch, 1638-1732, Statsmand og politisk Forfatter.
Født i Naumburg 11. Avg. 1638, Søn af sachsisk
Landrichter i Zeitz Christoph Gensch og Hustru Maria Fuchs.
Efter at have studeret Lovkyndighed i Leipzig udnævntes han til
Hovmester for den unge Hertug Rudolf Frederik af Nørborg og
nogen Tid efter til hans Moder, Enkehertuginde Eleonores
«Witthumsrath und Hofmeister». Da det lille Hertugdømme paa Als
imidlertid kom til Konkurs, udnævntes han 1667 til Hofraad hos
Hertug Joachim Ernst af Pløen, som netop den Gang havde
fortrinlig Brug for statsretlig Hjælp i sin indviklede Strid med «de
regerende Hertuger», d. e. Kongen og Hertugen af Gottorp, om
Arvefølgen i Oldenborg og Delmenhorst, hvis sidste Greve lige
var død. G. indsaa snart, at Hertugens Sag næppe vilde kunne
vindes ad Rettens Vej alene, og han fik derfor udvirket hemmelige
Forhandlinger med Kongen, hvis Raadgivere, Fr. Ahlefeldt og
Peder Schumacher, ligeledes vare komne til det Resultat, at et
magert Forlig her var at foretrække for en fed Proces. Saaledes
sluttedes Forliget af 1671 mellem Kongen og Pløen med
Forbigaaelse af Gottorperne: Grevskaberne tilfaldt Kongehuset mod
Vederlag i Lensgods paa Als og Ærø. Dette Forlig traadte i Kraft
1676, efter at Rigshofrettens Dom havde givet Hertugen af Pløen Ret
i Arvefølgestriden. Ved Gjennemførelsen af hele denne Sag, baade
juridisk og politisk, havde G. ikke blot lagt overlegne Evner for
Dagen, men var tillige traadt i et saa fjendtligt Forhold til Gottorp,
at det gav hele hans senere Liv og Virksomhed sin Karakter.
Kong Christian V udnævnte ham 1678 til sin Raad «von Haus
aus», d. v. s. uden at tage Ophold i hans Lande, og da han
senere helt opgav sin Stilling i Pløen, udnævntes han til Kansler
i Oldenborg og blev adlet med Navnet Breitenau (1681). Han
var fra nu af i mange Aar en meget betroet Raadgiver i statsretlige
Spørgsmaal, ligesom han jævnlig brugtes i diplomatiske Ærender;
saaledes laa han 1682-83 ved Kredsdagen, 1685-87 var han
Afsending i Wien, førte derpaa Forhandlingerne med Gottorp, som
endte med Forliget i Altona (1689), osv. Kong Frederik IV kaldte
ham ved Rentekammerets Omdannelse til Hovedstaden og udnævnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
