Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bredal, Iver Frederik, 1800-64, Komponist - Bredal, Niels Anders, 1841-88, Landskabsmaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men desuagtet ophørte hans Virksomhed i denne Retning ganske
med 1835. Hans Syngespil lagdes snart hen, hvori den Tids
musikalske Koterivæsen næppe var uden Del; det viste sig vanskeligt
at faa brugelige Texter at komponere, og en Følelse af
Skuffelse og Mismod bemægtigede sig efterhaanden hans Sind. I 1834
var han bleven ansat som Koncertmester med Forpligtelse til at
dirigere Musikken til Skuespil og imellem Akterne, men fandt snart
dette Arbejde meget kjedsommeligt; han komponerede kun lidet,
nogle i Skuespil indlagte Sange og en Tenorsolo med Orkester,
«Judas Ischariotes» (1838). En mørk Skygge faldt over hans Sind
ved Tabet af hans i 1837 ægtede Hustru Elisabeth f. Andersen
(Søster til Provst F. V. Andersen, se I, 226), der døde kort efter
Sønnens, ndfr. nævnte Landskabsmaler N. A. B.s, Fødsel i 1841;
efter den Tid komponerede han intet mere. I 1850 forlod han
Orkestret og blev ansat som Korsyngemester; men ogsaa denne
Stilling tabte hurtig Interesse for ham, og han blev mere og mere
vranten og mismodig. I 1863 tog han sin Afsked og døde 25.
Marts 1864, saa godt som glemt af det danske Publikum. Kun
en ældre Generation mindes endnu de smukke Bredalske Melodier.
Hans i 1848 ægtede anden Hustru, Mette Cathrine f. Thaning, Datter
af Godsforvalter T. paa Vemmetofte, overlevede ham (d. 28. Jan. 1889,
85 Aar gl.).
Flyveposten 6. April 1864 [af Overskou].
Nord. Convers. Lex.
H. W. Schytte, Musiklex.
G. St. Bricka.
Bredal, Niels Anders, 1841-88, Landskabsmaler,
Søn af ovfr. nævnte Koncertmester I. F. B., født 22. Juni 1841 i Kjøbenhavn, var
oprindelig bestemt til Lithograf, men da han følte sig mere tiltrukken
af Malerkunsten, blev han 1860 Elev af Kunstakademiet og gjennemgik
dets Skoler indtil 1867. Forinden han forlod Akademiet,
havde han allerede faaet Arbejder antagne til Foraarsudstillingen
paa Charlottenborg; det første af disse, udstillet 1865, var et Parti
af Marmorkirkens Ruin. Nogle Aar senere mødte han med to
Motiver fra Bergen, hvor hans Bedstefader, Portrætmaler og Tegnelærer
N. I. B., var født 1772. Den unge Kunstner havde uddannet
sig til Landskabsmaler, men allerede Valget af det første Motiv,
han udstillede, var betegnende for, hvilke Æmner han særlig vilde
sysle med, nemlig landskabelige Motiver, i hvilke det arkitektoniske
spillede en væsentlig Rolle. Dette træder især frem, efter at i
1873 Italiens ejendommelige Skjønhed og dets herlige Minder fra
fjærne Tider aabenbarede sig for ham. Talrige Arbejder vidne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
