- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
21

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Braun, Ferdinand Albrecht, 1757-1813, Søofficer - Brauneiser, Christian August, 1777-1855, Rektor - Bravo, Johan, 1796-1876, Konsul - Breckling, s. Brekling. - Breda (eller Bredow), Joachim, 1593 -1660, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Land overgav han Skibet med sig selv og sin Saarede
Chef. Fjenden forefandt kun 3 brugelige, fornaglede
Kanoner af dets oprindelige 60 Stykker. «Danebrog»
drev en Stund brændende omkring og sprang en halv
Time efter Slagets Ophør i kort Afstand norden for
Trekroner. Aaret efter tog B. sin Afsked af Tjenesten
med fuld Gage i Pension og Kommandørkapitajns
Karakter. Død 19. Dec. 1813.

With, Danske og norske Søheltes Bedrifter.

C. With.

Brauneiser, Christian August, 1777—1855, Rektor.
B. blev født i Tønning 24. Okt. 1777,
studerede fra 1796 Theologi i Kiel, blev Konrektor
i Haderslev 1801, Rektor sammesteds 1809. Han tog
sin Afsked 1848 og døde 14. Marts 1855. Han var gift
med S. Sørensen. Han har udgivet en Række Programmer,
mest af pædagogisk Indhold, og var fra 1819 i Forening
med Pastor Lautrup Udgiver af Bladet «Lyna».

Lübker u. Schröder, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

S. B. Thrige.

Bravo, Johan, 1796—1876, Konsul.
B. var født i Altona af jødiske Forældre og uddannede sig ved
Kunstakademiet i Kjøbenhavn til Maler 1816—19, og
efter at have hugget sig møjsommelig igjennem i nogle
Aar lykkedes det ham at komme til Rom, hvor han dog
snart opgav Malerkunsten for ganske at hellige sig
praktiske Forretninger. Hans Tjenstvillighed og Evne
til at gjøre sig yndet skaffede ham en Ansættelse
som Kunstagent (1841) med Forpligtelse til at give
Kunstmeddelelser til Akademiet, og ved den gode
Hjælp, han snart efter ydede ved Hjemsendelsen af
Thorvaldsens Arbejder, opnaaede han at blive dansk
Konsul i Rom (1846) og senere svensk-norsk Konsul,
i hvilken Stilling han tit var en virkelig Støtte
for Kunstnerne. Han blev Kommandør af Danebrog og
Etatsraad og døde ugift 29. April 1876 i Rom.

Thiele, Thorvaldsen III og IV. Weilbach, Konstnerlex.

Ph. Weilbach.

Breckling, s. Brekling.

Breda (eller Bredow), Joachim, 1593—1660, Officer,
af brandenborgsk Adelsæt, er sandsynligvis ved
Christian IV’s Hvervinger under Trediveaarskrigen
traadt ind i den danske Hær, hvor han 1626 var
Kapitajn, 1630 fik Bestalling som Major og 1633 blev
Oberstlieutenant i det af Jesper Friis kommanderede
jyske Regiment Fodfolk. Da Mandskabet ved de nationale
Tropper kun indkaldtes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free