- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
16

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Branth, Jakob Severin Deichmann, f. 1831, Botaniker og Præst - Brarens, Heinrich, 1751-1826, Koffardikapitajn og Navigationslærer - Brasch, Christian Henrik, f. 1811, Præst, Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremdeles beskæftiger sig. Angaaende en Del Bidrag til forskjellige
inden- og udenlandske Botanikeres Arbejder kan henvises til
Warmings: «Den danske botaniske Literatur» (Botan. Tidsskr. XII,
205). Men ogsaa paa flere andre Omraader har han ydet værdifulde
Bidrag, saaledes til Vendsyssels geologiske Forhold, ligesom
han ogsaa har skrevet en Del Artikler i Tidsskrifter og Blade
angaaende kirkelige og Skole-Spørgsmaal, som ere behandlede fra
et frisindet Standpunkt. I de sidste Aar har han særlig virket
meget for Søndagens Helligholdelse, til Dels i Forbindelse med
Dissentere.

E. Rostrup.


Brarens, Heinrich, 1751-1826, Koffardikapitajn og Navigationslærer.
Født 31. Avg. 1751 paa Før; blev som ungt Menneske
Skibsfører og deltog 1785 i Admiral Løvenørns Opdagelsesrejse
til Grønland. Ved denne Lejlighed erhvervede han sig
Admiralens Venskab og erholdt gjennem hans Indflydelse 1796
Tilladelse til at være avtoriseret Navigationslærer og Examinator;
3 Aar senere flyttede han til Tønning som Lodsinspektør og udgav
der et fortjenstfuldt Værk om Navigationen: «System der prakt.
Steuermannskunde» (1800; 3. Opl. 1819), samt et Kort over Ejderen.
1816 blev der mod ham anlagt Sag for Udstedelse af falske Attester
til en Skibsfører; han slap dog med en Mulkt. Han var gift to
Gange; i sit første Ægteskab havde han 10 Børn. Døde 4. Avg. 1826.

Schmidt, Neuer Nekrol. der Deutschen f. 1826.
Lübker u. Schröder, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

C. With.


Brasch, Christian Henrik, 1811-94, Præst, Historiker.
Han er født 4. Avg. 1811 i Aalborg, hvor hans Fader, Hans Adam
Frederik B., der døde 1847 som Sognepræst i Lerup og Tranum,
den Gang var Kapellan, Moderen hed Karen f. Glahn. Blev 1830
Student fra Aalborg Skole og tog 1835 theologisk Attestats. Var
1838-47 Huslærer paa Bregentved; dimitterede 1842 den senere
Udenrigsminister, Lensgreve Fr. Moltke til Universitetet; foretog
1843-44 en Rejse i Udlandet, særlig i den Hensigt at lære det
kirkelige Liv i protestantiske og katholske Lande at kjende; opholdt
sig længst i Berlin, München og Rom. Blev 1847 efter Forslag
af Grev A. W. Moltke kaldet til Præst paa Vemmetofte. En
Undersøgelse, han 1852 fik Anledning til at anstille i Klosterets rige
Arkiv for at bestemme et adeligt Vaaben i Kirken, førte ham ind
paa historiske Granskninger og dermed ogsaa paa Forfatterbanen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free