- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
636

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brandes, Georg Morris Cohen, f. 1842, Æsthetiker og Litteraturhistoriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tændende Gnist, der betegner Litteraturens
Omslag med den nyere unge Litteratur i
Halvfjerdsindstyverne. Medens vi i Naturvidenskab,
sammenlignende Sprogvidenskab og Filosofi ingenlunde
vare udespærrede fra nyere Ideer, nyere Methoder og
fri Forskning, var Litteraturen ganske vist formel,
mat, hensygnende. De store gamle vare døde eller
trætte, de yngres Stemme paa faa Undtagelser nær
Efterklang. B. blev Høvding for det unge Danmark,
en Fanebærer, der vakte Jubel og Forbitrelse,
og i uafbrudt Produktionstrang fuldførte han
de 4 første Dele af «Hovedstrømningerne»: 1872
udkom «Emigrantliteraturen», 1873 «Den romantiske
Skole i Tyskland», 1874 «Reaktionen i Frankrig»,
1875 «Naturalismen i England». 1874 stiftede B. i
Forening med Broderen Edvard B. Maanedsskriftet «Det
19 Aarhundrede», der samlede de unge Forfattere,
som sluttede sig til hans litterære Skole. Den i
Længden trættende Kampstilling i Forbindelse med den
Omstændighed, at B. til Dels af social-politiske og
religiøse Grunde ikke blev Hauchs Efterfølger paa
den æsthetiske Lærestol, der vedblivende holdtes
ubesat, gjorde ham Opholdet her ubehageligt. I
Efteraaret 1877 forlod han Danmark og drog til
Berlin, hilsende sit Fædreland med den ensidige,
men tankevækkende Monografi «Søren Kierkegaard» og
den fine og kjærlig forstaaende Bog «Danske Digtere»
og hilset ved en Adresse fra 45 bekjendte Mænd med en
Tak for hans omfattende Virksomhed, hans Mod, Fasthed
og pletfrie Uegennyttighed. Fra Berlin, hvor han var
en skattet Medarbejder af de store Tidsskrifter,
udgav han de fortræffelige Karakterbilleder
«Esaias Tegner» 1878, «Benjamin Disraeli» 1881 og
«Lassalle» s. A. (tidligere i «Det 19. Aarhundrede»)
og udarbejdede det 5. Bind af «Hovedstrømningerne»:
«Den romantiske Skole i Frankrig» 1882. En Kreds
af Venner sikrede imidlertid B. en Slags privat
Professorgage for en Række af Aar, og 1883 kom han
tilbage til Kjøbenhavn. 1883 udgav han «Mennesker
og Værker i nyere evropæisk Litteratur» og «Det
moderne Gjennembruds Mænd». 1884-85 udkom «Berlin
som tysk Rigshovedstad, Erindringer fra et 5aarigt
Ophold)), 1884 det udmærkede Festskrift «Ludvig
Holberg)) og 1888 «Indtryk fra Polen» og «Indtryk
fra Rusland)). 1876 havde B. ægtet en tysk Dame,
Henriette Strodtmann, f. Steinhof.

B.s Betydning for nordisk Aandsliv er flersidig:
1. I «Hovedstrømningerne» oprullede han
et stort anlagt Billede af Ideernes og Følelsernes
Bevægelse i dette Aarhundredes Litteratur og aabnede
Øjet for nye Syner og nye Ideer; 2. i sin frugtbare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free