Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brammer, Gerhard Peter, 1801-84, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i en snæver Kreds. Da Kirkeforfatningssagen 1858 blev
et i høj Grad brændende Spørgsmaal, skrev han et lille
Skrift, «Indlæg i Kirkeforfatningssagen», i hvilket
han anbefalede Menighedsraad og hævdede det mislige
i «at bygge ovenfra» ved Oprettelsen af et Kirkeraad
(Synode). Professor H. N. Clausen, der baade direkte
og indirekte var udæsket, svarede med et «Sendebrev
til Biskop B.», i hvilket han dels gjorde Indsigelse
mod enkelte Paastande af B., dels udtalte sig imod «et
mystisk Væsen», som han mente selv at have særligt
Kald til at bestride, nemlig «en vis højkirkelig
Aand, som kan træde frem i meget forskjellige Nuancer
og Grader», og som især «havde givet sig Udtryk i
Betænkningen (over Kirkeforfatningssagen) fra Aarhus
Landemodes Majoritet».
Med Martensen, der 1854 afløste Mynster som
Sjællands Biskop, kunde B. ogsaa dele baade kirkelig
Grundanskuelse og kirkepolitisk Syn. Efter Martensens
Ønske blev det B., som fik det Hverv at indvie
sin forrige Discipel til Bispeembedet, og de to
Bisper skiftede jævnlig Breve, ikke blot om Tidens
kirkelige Spørgsmaal, men ogsaa om adskilligt andet;
«thi B.», siger Martensen, «havde megen Sans for det
individuelle, og hans Venner kunde tale til ham om
deres individuelle Glæder og Sorger og altid finde
Deltagelse». De to bispelige Venner kunde navnlig
mødes i en fælles Uvilje over for det meste af det,
der kom frem fra den grundtvigske Side. Allerede i
1852 havde B. (Nyt theol. Tidsskr. III, 284 ff.) over
for Birkedal og Viborg i Anledning af den saakaldte
Stige-Sag (Helveg, Den dsk. Kirkes Hist. efter
Reform. II, 732 ff.) hævdet Sognegrænsens Betydning
over for alle Tendenser til Sognebaandsløsning, og
da hans Kollega Biskop Kierkegaard som Kirkeminister
forelagde Valgmenighedsloven, fandt denne Lov i B. en
lige saa ivrig Modstander som i Martensen. Kort efter
dens Vedtagelse advarede B. end videre i et Hyrdebrev
(6. Jan. 1869, aftrykt i «Dansk Kirketidende»
1869, Nr. 6) mod nogle Udtalelser om de sidste
Ting og om Nøddaaben, der nys vare fremsatte i
Dr. Skat Rørdams «Den kristelige Lære, fremstillet
i Sammenhæng». Dr. Rørdam gav siden i sit «Forsvar
imod Biskop, Dr. theol. G. P. Brammers Angreb paa
«Den kristelige Lære»» et alvorligt Svar paa den
skarpe Fordømmelse.
Ogsaa med sin bispelige Nabo Laub i Viborg stod B. i
venlig Forbindelse, og i Laubs Sygdomsforfald indviede
han 1876, med kun en Dags Varsel, den gjenopførte
Viborg Domkirke. En anden af hans nære Venner var
Komponisten A. P. Berggreen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
