Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brammer, Gerhard Peter, 1801-84, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og sine første Forsøg som Prædikant havde han
forelagt denne, der imidlertid var forflyttet
fra Præstø til Kjøbenhavn, l Aaret 1823 deltog
B. i Pastoralseminariets Øvelser, og 15. Dec. 1823
(Theol. Tidsskr. II, 293) holdt han en Prædiken over
Matth. 10, 32-33, der af Pastoralseminariets Leder,
Stiftsprovst H. G. Clausen, blev stærkt dadlet, fordi
den formentlig indeholdt «Obskurantisme og fanatisk
Vedhængen ved forældede Dogmer». Denne Prædiken bragte
B. i en heftig Ordstrid med Stiftsprovsten, og da han
anden Gang (22. Maj 1824) skulde prædike i Seminariet,
vilde Clausen hverken selv kritisere Prædikenen eller
tillade Alumnerne i Seminariet at gjøre det. Paa Grund
af B.s lutherske Orthodoxi, der var bleven vitterlig
for alle ved Sammenstødet i Seminariet, og paa Grund
af hans personlige Forhold til Grundtvig opfordrede
en Kreds af dennes Venner den unge Kandidat til at
tage Del i Kirkestriden ved at skrive et Modskrift
mod Peder Søfrensens ironiske Pamflet. Men B. afslog
det. Forholdet til Grundtvig var nemlig stærkt kølnet,
først maaske fordi Grundtvig, som denne selv siger i
et Brev til B. (Theol. Tidsskr. III, 620), «for Guds
Riges og B.s eget bedstes Skyld», havde sagt denne
nogle «ubehagelige Sandheder», men rimeligvis ogsaa,
fordi B. i theologisk og kirkelig Henseende følte sig
mere og mere frastødt af Grundtvig. Han siger selv,
at han i den følgende Tid trak sig helt tilbage fra
Grundtvig, hvem han betragtede som «frafalden sig
selv».
1826 blev B. ordineret Kateket og Førstelærer ved
Borgerskolen i Nakskov, og i denne Stilling vandt han
(1829) den theologiske Licentiatgrad for en Afhandling
om de saakaldte Johanneskristne. 1830 blev han
kaldet til Forstander for Skolelærerseminariet
i Snedsted og til Sognepræst for Snedsted og
Nørhaa. I dette Dobbeltembede virkede B. til
stor Velsignelse, og tillige fik han Tid til at
udarbejde sin «Lærebog i Didaktik og Pædagogik»
(1838), der i flere Udgaver har været brugt ved
Seminariernes pædagogiske Undervisning, indtil den for
ikke længe siden blev afløst af Professor Heegaards
Opdragelseslære. B.s Pædagogik er et fortjenstfuldt
Arbejde, som røber en ikke ringe pædagogisk Erfaring;
men Biskop Mynster havde sikkert Ret, da han (Nogle
Blade af J. P. Mynsters Liv og Tid S. 367) ankede
over «vel mange Distinktioner og Definitioner, som,
især da de ere knyttede til fremmede Navne, maaske
mere ville hindre end gavne Bogens Læsere ved at
tilegne sig Bogens Indhold». Ved Reformationsfesten
1836 erhvervede B. den theologiske Doktorgrad for en
Afhandling om Venskabet, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
