- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
611

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Tyge, 1546-1601, Astronom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Studier efter Fortjeneste. Nu kom Astronomien paa
én Gang i Mode, og det blev god Tone at tale om
Himmellegemernes Bevægelse og at finde Betragtningen
af Stjærnehimmelen overordentlig interessant. Man
trængte ind paa T. B. for at faa ham til at holde
Forelæsninger over hans Videnskab. I Begyndelsen
vægrede han sig, men da Kongen ogsaa anmodede ham
derom, gav han efter og begyndte i Slutningen af
Sept. 1574 en Række Forelæsninger ved Universitetet om
Theorien for Planeternes Bevægelse. Endnu er den Tale
bevaret, hvormed han indledede disse Forelæsninger, og
den er værd at læse, da den giver fortrinlig Oplysning
om hans Betragtning af de mathematiske Videnskaber,
særlig ogsaa af Astrologien.

Imidlertid havde T. B. etableret egen Husstand, i det
han (o. 1573) havde indgaaet Forbindelse med en Pige
af ringe Stand ved Navn Kirsten, hvilket, saa trofast
og kjærlig hun end vistnok har været, dog senere
forvoldte ham sure Timer, da han derved lagde sig
ud med sin Slægt, og da i Tidens Løb det vanskelige
Spørgsmaal paatrængte sig, hvorledes Børnene af denne
Forbindelse vare at betragte. Foreløbig maatte denne
Begivenhed styrke hans Ønske om at finde en fast
Virkeplads. Han søgte den først i Udlandet. 1575 drog
han til Kassel, hvor Landgrev Vilhelm af Hessen,
der selv dyrkede Astronomien, modtog ham paa den
venskabeligste Maade; siden besøgte han Basel, en By,
der behagede ham saa meget, at han bestemte den til
sit fremtidige Opholdssted. Imidlertid drog han dog
videre gjennem Schweits til Venedig, hvor han opholdt
sig i nogen Tid, og der fra tilbage til Tyskland,
hvor han besøgte sine Venner i Augsburg og tog den
dygtige Maler Tobias Gemperlin i sin Tjeneste. Der
fra rejste han til Regensburg for at overvære Kejser
Rudolfs Kroning, i det han kunde gjøre Regning paa her
at træffe Mænd, som det var vigtigt for ham at komme
i Forbindelse med. Her lærte han bl. a. Kejserens
Livlæge Thaddæus Hagecius at kjende, hvis Venskab
siden gavnede ham meget. Derimod traf han ikke,
som han havde haabet, Landgreven af Hessen; men
denne havde allerede antaget sig hans Sag ved
saa indtrængende at anbefale ham til Frederik II,
at Kongen efter hans Hjemkomst 1576 tillagde ham en
aarlig Løn af 500 Rdl. og senere afgiftsfrit forlenede
ham med Øen Hven, for at han der kunde indrette alt,
hvad han troede fornødent til Astronomiens Fremme,
ligesom Kongen ogsaa tilsagde ham Erstatning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0613.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free