- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
599

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brahe, Otte, 1579-1611, til Elved - Brahe, Otte, 1582-1642, til Krogholm og Torbenfeldt - Brahe, Preben, 1627-1708, Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hofjunker og foretog i denne Stilling flere Rejser til
Udlandet. For at uddanne sig som Kriger gik han derpaa
til Nederlandene, hvor han først tjente Spanierne
og siden deres Modstander, Grev Morits, der satte
ham over en lille Afdeling paa 300 Mand. Efter
Stilstanden 1609 blev han den brandenborgske
Kurfyrstes General-Oberstlieutenant med Kommando over
2000 Mand. Med denne sin Herres Tilladelse ilede han
hjem, da Krigen med Sverige begyndte 1611. 16. Maj
kom han til Kjøbenhavn og begav sig øjeblikkelig til
Lejren for Kalmar, men her gjorde en Kugle fra Slottet
Ende paa hans Liv allerede Natten mellem 31. Maj og
1. Juni, just som han advarede Christian IV om Faren
ved at være i den Skanse, O. B. var i Færd med at
anlægge. Han var ugift.

H. Bang, Ligpræd. over O. B. Danmarks Adels Aarbog
1888, S. 110.

C. F. Bricka.

Brahe, Otte, 1582-1642, til Krogholm og Torbenfeldt,
Søn af Peder B. og Margrethe Gjøe. Han var født
14. Sept. 1582 og gjorde i sin Ungdom en Del Aar
Tjeneste hos Pfalzgrev Philip Ludvig, Hertug af
Neuburg, af hvem han blev gjort væragtig, og derefter
hos hans Søn, Pfalzgrev Ludvig Philip. Efter sin
Hjemkomst deltog han i Kalmarkrigen og blev Kornet
ved det sjællandske Kompagni af Rostjenesten. 1617-23
var han Lensmand paa Koldinghus, i hvilken Stilling
han gjorde sig meget afholdt, og derefter 1623-24 paa
Kalundborg. Ved at gaa i Borgen for andre Herremænd
ødelagde han sin Formue, saaledes at der blev gjort
Indførsel i hans Godser, men erhvervede senere ved
Arv efter sine Søstre Sophie og Anne B. Sæbygaard
og Mørkegaard. Han døde 10. Juli 1642. Gift 1626 med
Mette Jacobsdatter Rosenkrantz.

Anders Andersen, Ligpræd. over O. B., 1643. Danske
Herregaarde VI: Frydendal. Dr. Otte Sperlings
Selvbiografi S. 73 ff.

J. A. Fridericia.

Brahe, Preben, 1627-1708, Godsejer,
var en Søn af ovfr. nævnte Rigsraad Hr. Jørgen B. (d. 1661). Han
fødtes 18. Juni 1627, vistnok paa Hagenskov, tilbragte
sin Ungdom paa unge adelige Herrers Vis med Studier
i Udlandet, indskreves 1647 som Stud. juris i Leipzig
og besøgte Tyskland, Frankrig og Italien. 1651 kom han
hjem og fik sig 1653 overladt af Faderen Engelsholm,
hvor han tog Bolig med sin Brud, Hofmesteren paa
Sorø Falk Gjøes Datter Susanne (f. 1634). Under
Svenskekrigen, medens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0601.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free