- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
583

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Braem, Christian, 1683-1752, Præsident i Kjøbenhavn - Braem, Gotthardt (eller Gødert), 1649-1702, Overkrigskommissær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Edel Elisabeth Gyldensparre, d. 1717; 2. (1723) med
Charlotte Amalie Span, der var Enke efter Justitsraad
Hans August Pagelsen og døde 1729; 3. (18. Juli 1749)
med Caspare Hermine Witt, f. 12. Dec. 1723 d. 9. Jan.
i Aalborg. Hans anden Hustru bragte ham Gaarden
Nørtorp ved Thisted, som han imidlertid afhændede
1749.

Danmarks Adels Aarbog 1888, S. 93 f.

G. Kringelbach.

Braem, Gotthardt (eller Gødert), 1649-1702, Overkrigskommissær,
var en Søn af ndfr. nævnte
Gødert B. (d. 1655) og var født 26. Juli 1649 i
Kjøbenhavn i Faderens andet Ægteskab. B. uddannedes
udenlands til Handelen, vilde 1674 anlægge en
Korduanfabrik, men blev 1676 Proviantforvalter,
s. A. Krigskommissarius for Sjælland og hosliggende
Øer, 1688 Kammerraad og Overkrigskommissarius i
Danmark og 1690 tillige Landkommissarius for Sjælland,
Laaland og Falster. Samme Aar kom han i Besiddelse
af Herregaarden Lindholm ved Roskilde, blev 1697
Justitsraad og 1701 Etatsraad. Størst Adkomst til
Efterverdenens Opmærksomhed vandt han sig vistnok ved
sin Medvirkning i Oprettelsen af Kong Frederik IV’s
Landmilits. Samtidig med, at de fremmede Flaader
i Sept. 1700 forlode Kjøbenhavns Red, lod Kongen
nemlig udgaa et Kommissorium til Storkansleren
Grev Reventlow og 10 andre højere Embedsmænd, af
hvilke G. B. efter sin Rang nævnes næstsidst, til i
Forening med den danske højstkommanderende, Hertug
Ferdinand Vilhelm af Wurttemberg, at finde Udveje
til Rejsning af en større militær Styrke end den, man
hidtil raadede over. Allerede Dagen efter, 8. Sept.,
var Indstillingen færdig, men var ikke underskrevet
af 4 Medkommissærer, hvoraf B. var den ene, og blev
henlagt. Men 11. i samme Maaned indgav B. et separat
Votum, der i enkelte Punkter afveg fra Forslaget, og
det overdroges nu ham og Stiftamtmanden i Sjælland,
Otto Krabbe, at fremsende et nyt Udkast, der førte
til Forordningen af 22. Febr. 1701, «Danmarks stærke
Mur og Brystværn, saa længe Verden staar», som en
samtidig (Dan. Paulli) udtrykker sig. Ogsaa i det
omfattende Arbejde med at føre Forordningen ud i
Livet deltog B. for Aarhus Stifts Vedkommende ved at
indrullere Mandskabet og inddele Kompagnier og Lægd. –
Ikke et Aar derefter døde B. ii. Juli 1702. Han var 2
Gange gift, 1. (1676) med Karen Lange (Villumsdatter)
fra Asmild Kloster (f. 1656 d. 1694) og 2. (1695) med
Anna Cathrine Werdelmann. Af første Ægteskab havde
han 12 Børn og af det andet 5; men kun den ene Søn,
Konferensraad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free