- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
555

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bournonville, Antoine, 1760-1843, Danser og Balletmester - Bournonville, Antoine Auguste, 1805-79, Balletmester og Balletkomponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin første Hustrus Død i 1797 giftede han sig
anden Gang med Lovisa Sundberg, f. i Gøteborg
25. Febr. 1779, d. i Fredensborg 10. April 1859. Han
optraadte sidste Gang paa Theatret 17. Marts 1823 som
Romeo, afskedigedes med Pension ved samme Theateraars
Udgang og bosatte sig i Fredensborg, hvor han døde
11. Jan. 1843.

A. Bournonville, Mit Theaterliv III, 3, 234 ff.

Edgar Collin.

Bournonville, Antoine Auguste, 1805-79, Balletmester og Balletkomponist. Aug. B., Søn af foran nævnte i
andet Ægteskab, fødtes i Kjøbenhavn 21. Avg. 1805
og røbede allerede som Barn saa tydelige Anlæg for
Scenen, at hverken Fader eller Moder dristede sig
til at hæmme disse i deres Udvikling. Næppe 8 Aar
gammel blev Drengen af sin Fader taget med op paa
Hoftheatret, hvor Danseskolen paa hin Tid havde
sit Sæde, Undervisningen begyndte, og allerede
12. Okt. 1813 traadte B. op første Gang, nemlig
som en af Regner Lodbrogs Sønner i Balletten
«Lagertha». Denne første Optræden blev fulgt af
flere lignende Smaaroller, men allerede Aaret derpaa
skulde han smage den Sødme, som Bifaldet er for
den sceniske Kunstner. I Sommeren 1814 dansede han
nemlig en ungarsk Solo ved en Beneficeforestilling
paa Hoftheatret, og rundt om i Huset lød det:
«Papa op ad Dage!» Danseeleven var allerede kommen
til Ære og Værdighed; hver Gang den lille Prinsesse
Vilhelmine Marie skulde paa Komedie, maatte den lille
B. efter Ordre optræde i en Entrée. Medens han om
Eftermiddagen gik i Skole, fik han om Formiddagen
Lektioner i Dans, undervistes i Recitation af
Rosing, senere af Lindgreen og Frydendahl og maatte,
da han havde ikke blot en smuk Sopranstemme, men
tillige et fint musikalsk Øre, tage Timer i Sang
hos Ludvig Zinck. Saaledes instrueret optraadte
han i forskjellige Skuespil, og sin største Triumf
i Drengealderen fejrede han 29. Okt. 1817, da han
spillede Adonia i «Salomons Dom». Stykket opførtes i
Anledning af Dronningens Fødselsdag, og da den i2aars
Dreng havde sunget sin Romance «Moderen med sjunkne
Vinger», gjorde den Følelse, hvormed han foredrog
den, et saa stærkt Indtryk, at man trods den stive
Etikette brast ud i Jubel saa vel fra Kongelogen
som fra Tilskuerpladsen. Ogsaa for Violinspil, hvori
han undervistes af Wexschall, røbede han gode Anlæg,
saa at man ikke rigtig vidste, hvilken Bane man skulde
lade ham vælge. Men da Faderen i 1820 af Fonden ad
usus publicos havde faaet et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0557.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free