Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Botsac, Barthold, 1649-1709, Præst - Bourignon, Antoinette, 1616-80, religiøs Sværmerske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modtog Kaldelsen og blev samtidig extraordinær
theologisk Professor i Kjøbenhavn. Ved Mag. Bremers
Død 1701 rykkede B. op til Sognepræsteembedet
og havde i de følgende Aar heftig Strid med sin
Kollega, Diakonen Topp. Uden foregaaende Sygdom
døde han pludselig 16. April 1709. S. Lintrup udgav
Sørgeprogram ved hans Død. Han var bekjendt for stor
Lærdom og efterlod et Bibliothek paa 7000 Bind. Hans
Skrifter ere talrige: theologiske Disputatser,
Kontroversskrifter, Ligprædikener m. m. Hans Hustru,
Dorothea Haberkorn, var en Professordatter fra
Giessen.
Nyerup, Lit. Lex. Moller, Cimbria lit.
A. Jantzen.
Bourignon, Antoinette, 1616-80, religiøs Sværmerske,
fremkaldte i Aarene 1671-76 stærkt Røre i Slesvig
og nævnes af den Grund her; men med Hensyn til
Enkelthederne i hendes øvrige Levned og hendes Forhold
til den kristelige Mystik henvises til den almindelige
Kirkehistorie. B. var født i Lille 13. Jan. 1616 i en
rig, katholsk Kjøbmandsfamilie. Meget tidlig lagde
hun sin religiøse Opvakthed for Dagen: hun elskede
Ensomhed, læste med Forkjærlighed mystiske Skrifter,
levede i sværmeriske Fantasier og Visioner og ansaa
sig kaldet til at gjenvække Kristendommens sande
Aand. Da hendes Fader vilde tvinge hende til at gifte
sig, flygtede hun fra Hjemmet, blev ført tilbage,
flygtede atter og fandt Beskjærmelse hos Ærkebiskoppen
af Cambray, der lod hende optage i et Kloster. Heller
ikke her kunde hun komme til Hvile, men søgte at
overtale nogle af de andre Nonner til at deltage i
Flugt, blev opdaget og udvist af Staden. Efter sin
Faders Død kom hun i Besiddelse af en ikke ubetydelig
Arv. Hun oprettede en Anstalt for fattige forældreløse
Piger og overtog selv Ledelsen. En kort Tid gik det
nogenlunde regelmæssig; men snart ansaa man hele
Anstalten for besat af Djævelen; det kom til retslig
Undersøgelse, og B. maatte gribe Flugten for ikke
at blive dømt som Hex (1662). Nu levede hun i Gent,
Brüssel, Mecheln, overalt optrædende med Visioner
og Aabenbarelser og fremkaldende baade Angreb og
Forsvar. En Aandsfrænde fandt hun i sidstnævnte Stad
i en Abbed van Cordt. Sin Stilling til Kirken har
hun selv angivet i den Bekjendelse, at det kom slet
ikke an paa, hvilket af de forskjellige Kirkesamfund
man sluttede sig til, men alene paa Kjærligheden og
Dyden, uden Hensyn til den udvortes Bekjendelse. Det
kostede hende derfor slet ingen Overvindelse at
forlade katholsk Jordbund og rejse til kjættersk
Land. Med van Cordt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
