Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borri, Francesco Giuseppe, 1625-95, Alkemist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Holland, hvor han i flere Aar opholdt sig i
Amsterdam. Tidlig havde han lagt sig efter Kemi
og Alkemi, han optraadte nu som Læge og som
Alkemist. Medens han opholdt sig i Amsterdam,
kom han i Forbindelse med forskjellige danske, Ole
Borch, Ulrik Frederik Gyldenløve, Hannibal Sehested,
Thomas Walgensten, Niels Steno; mulig er han ved de
Meddelelser, han kan have faaet af dem om Frederik
III’s Interesse for Alkemien, bleven bragt paa
Tanken om at begive sig til Kjøbenhavn. Hans Navn
var allerede vel kjendt her som saa mange andre
Steder, thi der gik stort Ry af hans Kundskaber,
hans Kure og hans hemmelige Viden, snart beundrede
man ham, snart betragtede man ham som en Charlatan
og Kvaksalver. Over Wolfenbüttel og Hamborg, hvor
han traf sammen med Dronning Christine, kom han
til Kjøbenhavn i Efteraaret 1667, og han blev her
modtagen med stor Naade af Kongen. Han arbejdede i
det gamle Laboratorium i Rosenborg Have og indrettede
sig et eget Laboratorium bag Børsen, hvilket 1669 blev
flyttet ud i den nuværende Rigensgade, hvor Navnet paa
det Hus, hvor han arbejdede, «Guldhuset», bevaredes
helt ned i det 19. Aarhundrede; det blev senere
indrettet til Kvæsthus. Strax efter Frederik III’s
Død forlod han Danmark i Febr. 1670, paa Vejen til
Konstantinopel blev han greben i Mähren og ført til
Wien. Den pavelige Nuntius forlangte ham udleveret,
i Rom blev Processen imod ham foretagen paa ny, i
Okt. 1672 blev han dømt til evigt Fængsel. Han døde
i Fængselet paa Engelsborg 20. Avg. 1695.
I Kjøbenhavn vakte han umaadelig Opsigt baade
ved den kostbare Maade, han levede paa, hvortil
Kongens Gavmildhed satte ham i Stand, ved den
Hemmelighedsfuldhed, der hvilede over hans Virksomhed,
og ved de Kure, han anvendte, thi han blev søgt af
mange under farlige Sygdomme og var flere Gange i
Stand til at bringe Hjælp, hvor Hovedstadens Læger
ikke havde været i Stand til at hjælpe; især nævnes
en Kur, ved hvilken han reddede U. F. Gyldenløve
fra Døden i Jan. 1668. Men han var en dyr Gjæst, og
havde han Venner og Beundrere (Thomas Bartholin, Ole
Borch), saa havde han ogsaa Uvenner. Under Frederik
III’s sidste Sygdom kunde han ikke formaa de andre
Læger til at følge sine Raad, han mærkede nu, at
hans Stjærne var ved at dale. Uagtet der fortælles,
at Kronprinsen var fjendtlig stemt imod ham, gav
han ham dog som Konge et i naadige Udtryk udfærdiget
Rejsepas 15. Febr. 1670, og 6. Dec. 1690 udstedtes
der en ny, ligeledes i naadige Udtryk affattet,
Anbefalingsskrivelse for ham. Af de Skrifter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
