Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bornemann, Frederik Christian, 1810-61, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bornemann, Frederik Christian, 1810-61, Retslærd,
Søn af ndfr. nævnte Prof. M. H. B., fødtes i
Kjøbenhavn 18. Okt. 1810. Han nød Undervisning i
Metropolitanskolen og dimitteredes fra denne til
Universitetet 1827 med Udmærkelse. Med samme Udfald
bestod han Aaret efter den filosofiske Examen. Han
studerede derefter Retsvidenskaben, men fortsatte
tillige, levende bevæget af Tidens aandelige Rørelser,
Studiet af Filosofien. I Aaret 1833 tog han den
juridiske Embedsexamen, ved hvis theoretiske Del
han hædredes med Udmærkelse. I Begyndelsen af 1834
ansattes han som Volontær i det danske Kancelli,
men tiltraadte allerede samme Efteraar med offentlig
Understøttelse en toaarig Rejse til Frankrig og
Tyskland, under hvilken han beskæftigede sig med
Studiet af Retsvidenskaben og Filosofien, særlig
ved det sidste Lands berømteste Universiteter. I
Aaret 1839 to£ nan den juridiske Licentiatgrad,
blev kort efter Kancellist i det danske Kancelli,
men ansattes allerede samme Aar som Lektor ved det
juridiske Fakultet og viede derefter sine Manddomsaar
til den akademiske Lærervirksomhed, fra hvilken
han 22 Aar efter bortkaldtes ved en tidlig Død,
6. Okt. 1861. I Aaret 1840 var han bleven udnævnt
til Professor extraordinarius i Lovkyndigheden og
1844 til Professor ordinarius, hvilket medførte hans
Indtræden i Konsistorium. I Aaret 1848-49 var han
Universitetets Rektor, fungerede som Prorektor i 1851
efter H. C. Ørsteds Død og valgtes efter Konsistoriums
Omdannelse to Gange senere til Rektorembedet, som han
beklædte det Aar, han døde. I Aaret 1846 udnævntes han
til extraordinær Assessor i Højesteret og 1856 til
Etatsraad. Han ægtede 1839 Konferensraad, Professor
L. Engelstofts Adoptivdatter, Mette Marie E., som
døde allerede i Aaret 1846. I Aaret 1849 ægtede han
Elvire Marie Anna Adolphine Préalle, Datter af fransk
Emigrant P., Institutbestyrer i Slesvig, senere i
Kiel.
Som Universitetslærer maa B. regnes blandt de
ypperste, det juridiske Fakultet har at nævne, og den
Indflydelse, han har øvet paa det juridiske Studium og
derved middelbart paa det praktiske Retsliv, er meget
betydelig. Af Retsvidenskabens to Foryngelseskilder,
Retshistorien og Retsfilosofien, var han efter sit
hele Anlæg og Udvikling naturlig kaldet til at øse
af den sidste, og til at gjøre dette med Udbytte for
Rettens Theori og Praxis besad han i en sjælden Grad
Forudsætningerne. Udgaaet fra et Hjem, hvor almene
aandelige Interesser havde et Fristed, under Omgang
med en Fader, for hvem Rettens universelle Problemer
vare den daglige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
