Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borgaard, Albert, 1659-1751, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begyndte sit Krigerliv, og han maa allerede den Gang
have tildraget sig Opmærksomhed og have lagt Dygtighed
for Dagen; thi efter Freden 1679 blev han udnævnt til
Fyrværker og ansat ved Landmaalingen paa Sjælland, ja
Aaret efter blev han sendt til Berlin for at gjøre sig
bekjendt med det brandenborgske Artilleri og der fra
til Strasburg for at uddanne sig i Ingeniørvæsen. 1682
blev han udnævnt til Sekondlieutenant ved sit Regiment
og kaldt tilbage til Glückstadt. Kort efter blev han
beordret til at ledsage daværende Oberst i dansk
Tjeneste Hertug Ferdinand Vilhelm af Württemberg,
der havde faaet Tilladelse til som frivillig at rejse
til Wien for at deltage i det berømte Forsvar af
denne By imod Tyrkerne. Ved sin Hjemkomst 1684 blev
B. brugt som Ingeniør i Oldenborg og fik derefter
atter Ordre til at følge Hertugen, der som Volontær
gik til Ungarn. Selv deltog han 1686 som Volontær
i Ofens Belejring, hvor han gjorde stort Bytte. Paa
den Tid blev han udnævnt til menig i Drabantgarden,
men da han kom hjem 1687, blev han anvendt ved
Kjøbenhavns Befæstning. Skjønt alt saaledes lovede
B. en lys Fremtid, ung, anset og anerkjendt, som
han var, forlod han dog pludselig paa den Tid (1688)
sit Fædreland for aldrig at gjense det mere. Grunden
hertil er aldrig blevet klart oplyst. Det fortælles,
at han, misfornøjet over en Forbigaaelse i Avancement,
lod sig forlede til at udfordre sin Major, og at han
derfor, da der netop var udstedt strænge Forbud imod
Dueller, skyndsomst maatte forlade Landet, uagtet
Duellen ikke fandt Sted.
I nogle Aar søgte han nu sin Lykke forskjellige
Steder, først i Polen, saa i Preussen, indtil
han 1691 som Volontær i den franske Hær tillige
med nogle Landsmænd tog Del i Namurs Belejring
og udmærkede sig saaledes, at Ludvig XIV lod ham
udbetale en større Sum Penge og tilbød ham Kapitajns
Bestalling. Men B. har næppe haft Lyst til at tjene
imod sine Landsmænd, der som Hjælpetropper kæmpede i
den engelsk-hollandske Hær; thi strax efter Namurs
Erobring 1692 tog han Tjeneste i den engelske Armé
som Fyrværkermester, og fra nu af indtil sin Død blev
han i engelsk Tjeneste. England maa derfor regnes som
hans andet Fædreland, som alle hans store Egenskaber
kom til gode. 1695 blev han udnævnt til Kapitajn og
Adjudant. Efter Freden i Rijswick 1697 var han en
af de meget faa fremmede Officerer i det engelske
Artilleri, som ikke bleve afskedigede, men han blev
beordret til at lede Indskibningen af Artilleriet
til England, hvortil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
