Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bolten, Johan Adrian, 1742-1807, Præst - Bombelles, Adelaide (kaldet Ida) Caroline Johanne Grevinde, 1792-1857
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Religionspartheien, von der Herrschaft Pinneberg und von der
Grafschaft Rantzau» (2 Dele, 1790-91); «Entwurf einer
schlesw.-holst. Buchdrucker-Geschichte» (i Niemanns
«Miscellanea», 2. B., 1800). Desuden har han udgivet
adskillige theologiske og orientalske Afhandlinger
og Skrifter. Han døde 11. Avg. 1807. Gift 1775 med
Anna Catharina Block (f. 1758 d. 1837).
J. A. Bolten, Hist. Kirchen-Nachr. v. der Stadt
Altona I, 130 ff. Kordes, Schlesw.-Holst.-Lauenb.
Schriftsteller-Lex. Lübker u. Schröder,
Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex. Alberti,
Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Allgem. deutsche Biographie III, 113 f.
H. F. Rørdam.
Bombelles, Adelaide (kaldet Ida) Caroline Johanne
Grevinde, 1792-1857, var Digterinden Frederikke
Bruns (s. d. Art.) 3. og yngste Datter, født
20. Sept. 1792. Hendes Moder har til sine egne
Barndomserindringer knyttet Skildringen af «Idas
æsthetiske Udvikling» fra Barnsben af. Det var et
Løfte, hun havde givet Fru Staël, og som Bonstetten
ofte havde paamindet hende om at indfri. Skriftet
er en underlig Blanding af Sentimentalitet dg
Affekterthed og lader sig vanskelig nyde af Nutidens
Læsere; men fra hvert Blad aander den inderligste
Moderkjærlighed. Ida Brun lagde tidlig for Dagen
en stor musikalsk Begavelse, og dermed forbandt
hun et beundringsværdigt mimisk-plastisk Talent,
hvormed hun fremstillede antike Statuer af græske
Kvindeskikkelser. Hun var blond, velskabt, med et
ovalt, regelmæssigt, haarfagert Hoved, munter og
venlig; men alligevel, efter Oehlenschlagers Udsagn,
noget undine-kold. Sophienholms dejlige Sangfugl havde
begejstret mange Digtere og Skjønaander baade hjemme
og ude; men ubundet var hun endnu, da Grev Louis
Philippe de Bombelles 1813 kom her til som Østerrigsk
Gesandt. Han var 12 Aar ældre, meget koparret, hans
Stemme hæs, men lystig og overgiven. Han blev den
skjønne Ida Bruns Ægtefælle (1816). Umiddelbart efter
Brylluppet forflyttedes han som Gesandt til Dresden,
hvor hans Hus snart blev et livligt Midtpunkt for
Selskabslivet. Dresden ombyttedes senere med andre
Byer, og Grevinde B. blev Enke i Wien 1845. Selv
døde hun sammesteds 23. Nov. 1857, men blev begravet
i Kjøbenhavn. Budskabet om hendes Død fremkaldte et
af Heibergs skjønneste Digte (Poetiske Skrifter VIII,
394).
Fr. Brun, Wahrheit aus Morgentraumen u. Idas ästhetische Entwickelung, Aarau 1824. Mynster, Kirkel. Leiligheds-Taler II, 173 ff.
Oehlenschlägers Erindringer IV, 152 f.
J. L. Heiberg, P. A. Heiberg og Thomasine Gyllembourg, 1883, S. 443 ff.
Borchsenius, Literære Feuilletoner, 1880, S. 22 ff.
A. Jantzen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
