Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bojesen, Ernst Frederik Christian, 1803-64, Rektor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stilling, og da Chr. Wilster døde, søgte og fik han
hans Plads som Lektor i Græsk ved Sorø Akademi 1840;
han overtog tillige Undervisningen i Græsk ved den
til Akademiet knyttede Latinskole. 1843 fandt man det
rigtigst at give denne en særlig Rektor, og B. blev
da først konstitueret og endelig udnævnt til Rektor
1847, i det han tillige fik Titel af Professor;
Akademiet nedlagdes 1849, og samtidig udvidedes
Skolen, ved hvilken saa B. var Rektor og Bestyrer af
Opdragelsesanstalten indtil 1863.
Den Alvor og Dygtighed, hvormed han røgtede sit
Kald, anerkjendtes af alle; men hans Strænghed og
Fornemhed over for Disciplene var maaske nok lidt
for stor. Som Lærer udmærkede han sig ved Korthed,
Klarhed og Bestemthed, og disse Egenskaber træde
ogsaa frem i hans gjentagne Gange udgivne og i flere
Sprog oversatte Skolebøger, «Haandbog i de romerske
Antikviteter» (1839, væsentlig bygget paa Madvigs
Forelæsninger) og «Haandbog i de græske Antikviteter»
(1841) saa vel som «Kortfattet dansk Sproglære»
(1845). Han var 1847 bleven Medlem af Videnskabernes
Selskab; men Skolen levnede ham ikke megen Tid
til videnskabelig Virksomhed, og om han end var
«en dygtig Filolog med megen naturlig Sprogtakt,
saa har han dog ikke ført egentlig originale og
dybtgaaende Undersøgelser og havde heller ikke
nogen særdeles omfattende Læsning». Dygtige og
grundige Arbejder ere dog dels hans to ovennævnte
Afhandlinger om den græske Musik (hvortil sluttede
sig en tredje i Programmet fra Sorø 1843), dels den
Række Programmer med Afhandlinger over Aristoteles,
som han udgav i Sorø 1844-59; et Par af disse («Om
Aristoteles’ Statslære», 1852; «Om 8. og 9. Bog af
den Nikomacheiske Ethik med en Oversættelse», 1858
f.) har ogsaa Interesse for et større Publikum. 1857
blev han syg af en Brandbyld og maatte underkaste sig
gjentagne Operationer, og siden den Tid var han aldrig
mere rask; navnlig var hans Bryst blevet angrebet,
og forgjæves søgte han Helbredelse ved en Rejse til
Italien 1861. Under disse Omstændigheder ansaa han sig
for ude af Stand til at røgte sit besværlige Embede
i Sorø tilfredsstillende og ombyttede det derfor
1863 med Rektoratet i Roskilde. Hans Helbred blev
imidlertid stadig slettere, og efter at han med Besvær
havde styret Skolen her et Aar, maatte han søge Orlov
til en ny Rejse til Italien for sin Sundheds Skyld;
men strax efter Ankomsten der til døde han i Mentona
16. Dec. 1864.
Erslew, Forf. Lex. Avtobiografi i Universitetsprogr.
til Reformationsfesten 1836. Illustr. Tid. VI, 1111 ff. (af g *c: Madvig).
M. Cl. Gertz.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
