Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boisen, Peter Outzen, 1762-1831, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Huset hos en Præst, U. A. Petersen i Tinglev, og
gik i sit 20. Aar til Kiel, hvor Prokansler Cramer
blev hans Lærer, Raadgiver og anden Fader og tændte
den virksomste Gavnelyst i hans Sjæl. I Aaret 1785
tog han Embedsexamen med Udmærkelse, og samme Karakter
opnaaede han, da han tog Examen om i Kjøbenhavn for at
kunne faa Ansættelse i Kongeriget. Det var utvivlsomt
efter Cramers Anbefaling, at Grev C. D. Reventlow
1787 kaldede ham til Sognepræst for Vesterborg og
Birket Menigheder paa Laaland. Aaret efter ægtede
han sin Formands Enke, Anna Wiinholt, f. Hansen, der
døde 1798, hvorefter han 1799 ægtede Anna Nannestad
(f. 1775 d. 1853), Datter af Dr. theol. N. E N. i
Odense.
B. hører helt til den rationalistiske Oplysnings
Retning. Men medens de fleste Rationalister vilde
paavirke Viljen gjennem Forstanden, hørte B. til
den Side, der mere vilde opnaa dette gjennem
Følelsen, Kristendommen skal gjøres blid, rørende
og højtidelig. Fra dette Standpunkt arbejdede han,
«omsvævet af Cramers Aand», for den Oplysning, som
«vel ordnet er det eneste Middel, hvorved Almenvel
kan for hele Fremtiden sikres», den fremtidige Ungdom
dannes til en dydig Slægt og vor Gudsdyrkelse gjøres
blid, lærerig og opbyggelig for alle.
Grev C. D. Reventlow var Sjælen i den store
Kommission, der var nedsat til Almueskolevæsenets
Forbedring; han var som B. en alvorlig religiøs Mand
og nærede den største Iver for Skolevæsenet, og de
to Mænd arbejdede trofast sammen. En Hovedbetingelse
for Skolevæsenets Fremgang var Uddannelsen af dygtige
Lærere. Men fra mange Sider var man misfornøjet med
det paa Blaagaard anlagte Seminarium, og det var til
Dels for at skaffe Skolelærerne en hensigtsmæssigere
Undervisning, at B. i Aaret 1802 oprettede et
Seminarium i Præstegaarden i Vesterborg. Dette
fik snart et anset Navn, og B. havde ogsaa gode
Gaver til at meddele de unge noget af sin egen
Kjærlighed til og Iver for Oplysningen. Det var hans
Virksomhed for Skolevæsenet, der saaledes henledede
Opmærksomheden paa ham, at han 1805 blev kaldet til
Biskop i Akershus Stift; men han kunde ikke overtale
sig til at forlade sine Seminarister og frabad
sig derfor denne Befordring; han kaldtes da samme
Aar til Biskop for Laaland-Falsters Stift, hvorhos
han fik Tilladelse til at beholde sit Præstekald
og blive boende i Vesterborg. Som Biskop kom han
saaledes til at organisere sit Stifts Skolevæsen efter
Anordningerne af 1806 og 1814. Men han oplevede ogsaa
at se, at Interessen for Skolevæsenet kølnedes hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
