Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boisen, Frederik Engelhart, 1808-82, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Rigsdagen bragt ham til at søge sin Plads i
Bøndernes Midte, men han havde ikke synderlig
Indflydelse og talte kun sjælden. I Vilstrup
kastede han sig med stor Iver over alle Sider af
Præstegjerningen; men han havde store Vanskeligheder
at kæmpe med. Den herrnhutiske Paavirkning fra
Christiansfeld, Pietismen hos Nabopræsterne og
den gængse Overvurdering af det tyske Aandslivs
Fortrinlighed skaffede ham mange bitre Timer, og han
følte sig i flere Henseender skuffet med Hensyn til
det forventede Udbytte af sit Arbejde. Da han var
et Stemningsmenneske, skiftede store Forhaabninger
med Fortvivlelse, og ofte var han forsagt indtil
Haabløshed. I Vilstrup begyndte han (1852) Udgivelsen
af «Budstikken», et Folkeskrift til Oplysning og
Opbyggelse, sorn blev et stille Udløb for hans Sjæls
Tanker. De fleste Artikler i dette Fjortendagsskrift
skrev han selv, og som Aarene gik, sporedes det
ikke sjælden, at «Koen kunde være sen til at give
Mælk». Men hans «Budstikke» kom vidt om og var til
Gavn og Glæde for mange paa begge Sider af Kongeaaen.
1859 sagde han Sønderjylland Farvel for at overtage
Embedet som Sognepræst i Stege; til en Afskedsfest
for ham i den haderslevske Klub «Harmonien»,
hvor B. ofte havde holdt Foredrag, skrev daværende
Konrektor Lembcke Sangen: «Vort Modersmaal er
dejligt». B. kom til Stege med store Forhaabninger om
at kunne udrette mere, fordi han nu kun skulde virke
blandt danske Mænd og Kvinder. Men der ventede ham nye
Kampe. Medens i Sønderjylland, næst Kristendommen,
den danske Sag havde staaet i første Række for ham,
traadte i Stege Politikken i Forgrunden, og han,
den gamle Bondeven, følte sig i stærk Modsætning til
sine national-liberale Omgivelser. Med ungdommelig
Lidenskab og fast Tro paa Venstres Ret kastede han
sig ind i de politiske Stridigheder, og Bølgerne
gik ofte saa højt, at Præsten syntes at tabe, naar
Politikeren vandt. Ved Landstingsvalget i Næstved
1866 blev han valgt til Medlem af Landstinget, og som
saadan udtalte han sig bestemt imod den foreslaaede
Forfatningsforandring i den Overbevisning, at denne
Forandrings Vedtagelse vilde medføre, at «Fest for
vor Grundlov herefter kun vil blive en Glædesfest
for den ene Del af Folket, men en vemodig Mindefest
for den anden».
Det var dog langt fra, at han over Politikken glemte
sin Præstegjerning. Ogsaa i Stege holdt han med
stor Iver Forsamlinger, og om end hans Vidnesbyrd
nu klang anderledes, end da han i sin Ungdom talte
i «det hellige Land», var Grundtonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
