Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bohn, Herman Jensen, 1672-1743, russisk General - Bohn, Poul, 1697-1759, Østerrigsk General
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig bekjendt ved sin Deltagelse i Anlægget af Ladoga
Kanalen. Faa sin militære Løbebane deltog han i mange
Slag og Belejringer, hvorfra han medbragte adskillige
Saar.
G. v. Brevern, Zur Geschichte der Familie von Brevern
II, Berlin 1880. Personalhist. Tidsskr. II, 69 ff.
G. L. Grove.
Bohn, Poul, 1697-1759, østerrigsk General, Søn
af Stadskapitajn og Borgmester i Hasle Morten
Hermansen B. og Hustru Margrethe Ancker, Datter
af den fra den bornholmske Opstand mod Svenskerne
bekjendte Provst Poul A. (s. I, 214), er født i
Hasle. Han viste i sin Barndom en uovervindelig Lyst
til Tegning, kom til Kjøbenhavn, hvor hans Anlæg
for de mathematiske Fag udvikledes, og blev 1715
Student, 1716 Bakkalavr. Da hans Søskendebarn Herman
B. (s. ovfr.) som Generalmajor med de russiske Tropper
s. A. gjæstede Kjøbenhavn, bestemte han sig til at
søge sin Lykke ved at følge med ham til Rusland. Her
blev han ansat ved Ingeniørerne, men Forfremmelsen
kom ham ikke hurtig nok, hvorfor han efter godt 2
Aars Forløb tog til Polen og kort efter i Østerrigsk
Tjeneste, hvor han under General Wilczek opmaalte
Skove i Schlesien. Kjed af de fredelige Forhold
bestemte han sig atter til at gaa til Rusland, men
blev, medens han paa Vejen tog en Plan af en tyrkisk
Fæstning, opsnappet og kastet i Fængsel af Tyrkerne,
hos hvem han døjede meget ondt, indtil han slap ud
ved Hjælp af Fyrst Ragoczy af Transsylvanien. I hans
Residens Rodosto boede han i flere Aar, efter at han
dog først paa Tyrkernes Side havde maattet deltage som
Ingeniørofficer i et Tog til Persien, erhvervede sig
Fyrstens Yndest, blev adlet og udnævnt til Gentilhomme des
commandements. I Konstantinopel, hvor han jævnlig var,
stiftede han mange diplomatiske Bekjendtskab er og
skrev en Beretning om Revolutionen ved Porten i 1730
(findes i det kgl. Bibliothek), som han ved Berckentin
sendte Kongen, i det han samtidig udtalte Ønsket om
at træde i dansk Tjeneste. Dette skete dog ikke. 1734
længtes han atter ud i Verden, forlod Rodosto, tog til
Frankrig og kastedes 1734 i Bastillen som mistænkt for
at have forraadt Frankrigs Planer til Østerrig og
Rusland. 1738 løslodes han og vendte da tilbage til den
østerrigske Hær. Gik efter nogen Omflakken omsider atter i
kejserlig Tjeneste, hvor han 1743 blev Ingeniøroberst
og siden deltog i mange besværlige Felttog, fik venstre
Arm omtrent afskudt ved Hohenfriedberg 1745 og tilskrev
sig selv stor Andel i Sejrene i Italien. Under alle
Omstændigheder steg han til de højeste militære
Poster. 1746 blev han Oberstfeltvagtmester,
1752 Generalfeltmarskal-Lieutenant, 1746 fik han
General-Pro-Direktionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
