- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
464

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boesen, Ulrik Sechmann, 1797-1867, Biskop - Bogbinder, Ambrosius, -1536, Borgmester i Kjøbenhavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra det tyske Partis Side. 8. Marts 1864 blev han
entlediget fra sit Embede som Biskop, men han blev
dog boende i Flensborg, indtil Godt var udnævnt til
hans Eftermand. Da flyttede han til Vejle, hvor han
døde 11. Febr. 1867. Han fik det Eftermæle af dem,
der havde kjendt hans Virksomhed i Sønderjylland paa
nært Hold, at han var en ægte dansk Mand og en nidkjær
Biskop. Sammen med Præsten Meyer i Vilstrup havde han
allerede 1844 udarbejdet en Salmebog «fuld af daarlige
Oversættelser fra Tysken» (Hammerich), der skulde
afløse den Pontoppidanske; den blev 1847 avtoriseret
til Brug i de danske Menigheder i Slesvig.

Erslew, Forf. Lex. Barfod og Rørdam, Kirke-Kalender
for Slesvig Stift 1862, S. 9. Den slesvigske Biskop
U. S. B.s Liv og Virken i Korthed fremstillet, 1868.
F. Hammerich, Et Levnedsløb, 1882, S. 166 f.
H. Martensen, Af mit Levnet II, 150 ff.

Fr. Nielsen.

Bogbinder, Ambrosius, –1536, Borgmester i Kjøbenhavn,
Søn af nedenstaaende Hans Meissenheim B., havde
rimeligvis været Christian II’s Legekammerat,
da denne opholdt sig i Faderens Hus, og viste sig
tillige med sin Broder Hans stadig som dennes ivrigste
Tilhænger. Han forekommer allerede 1516 som myndig,
stod i Forbindelse med Kongen, medens denne levede i
Landflygtighed, og fremtræder tidlig stærkt paavirket
af Tidens demokratiske og religiøse Røre, ofte
fanatisk og yderliggaaende. 1526 havde han saaledes
Sammenkomster med Kongens Tilhængere i Nederlandene
og bragte Skrifter med sig tilbage, der skulde virke
i demokratiskluthersk Aand. Uagtet Frederik I ikke
var ukjendt hermed, blev A. B. 1529 Borgmester i
Kjøbenhavn, samme Aar, som Hans Tausen begyndte sin
Virksomhed i Staden. Stærkt greben, som det synes,
af dennes mægtige Personlighed blev A. B. fra nu
af Hovedfører for det demokratisk-lutherske Parti
i Staden. Det kom til Uroligheder mod den nyvalgte
Biskop, Joachim Rønnov, og i Stridens Hede lod
A. B. endog i Raadets Forsamlinger falde ligefrem
oprørske Ytringer, som Frederik I dog indtil videre
lod gaa upaatalte hen. Selv efter at A. B. som
Stadens Borgmester i Spidsen for en fanatisk
Borgerskare 3. Juledag 1530 var trængt ind i Frue
Kirke, havde ødelagt Billeder og Tavler, udskjældt de
katholske Præster osv., førte dette kun til, at Frue
Kirke foreløbig blev lukket for begge Partier; men i
Slutningen af Aaret 1531, da Christian II var landet i
Norge, og da en større væbnet Styrke laa i Kjøbenhavn,
blev A. B. med sine Tilhængere fjærnet fra Raadet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free