Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bluhme, Christian Albrecht, 1794-1866, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aftraadte sammen med sine Kolleger
15. Nov. 1848. Monrad har senere givet ham
det Vidnesbyrd, at han var fuldt enig med
Martsministeriet i dettes indre og ydre
Politik. I Marts 1849 blev han ved en indtraadt
Vakance kongevalgt Medlem af den grundlovgivende
Rigsforsamling, og 25. Maj var han blandt de 119,
som stemte Ja for Grundloven i den endelig vedtagne
Skikkelse, medens 4 svarede Nej (26 vare fraværende,
og i stemte ikke). I Avg. s. A. blev B. midlertidig
Kabinetssekretær i Steden for Kammerherre F. Tillisch,
der indtraadte som Medlem af Regeringskommissionen
for Slesvig, og 14 Dage efter tillige Amtmand over
Præstø Amt, men allerede i Maj 1850 ombyttede han
denne sidste Stilling med den vigtige og indbringende
Post som Direktør for Øresunds Toldkammer, hvilken
han under sin følgende Ministervirksomhed reserverede
sig og beholdt, indtil selve Øresundstolden hævedes.
I Foraaret og Sommeren 1851, efter at den daværende
Finansminister Grev Sponneck havde i en særlig Mission
besøgt Wien og Berlin, vare de saakaldte Notabler
forsamlede i Flensborg for at søge at enes om en
Organisation af Monarkiet, der kunde tilfredsstille de
modstaaende og i Virkeligheden uforenelige Fordringer
fra tysk og dansk Side; men medens de forhandlede,
førte den politiske Strømning, som da var den
herskende i Evropa (Kejser Nicolaus som anerkjendt
Overherre, Preussen frigjort for den indre Revolution
og de tyske Enhedsbestræbelser, men til Gjengjæld
bøjende sig under Østerrigs Supremati), det danske
Spørgsmaal definitivt ind paa Helstatssporet. Et
Ministerskifte i Juli 1851 betegnede i Grunden,
skjønt dette ikke strax stod alle klart, Bruddet
med Ejderpolitikken, men først i Okt. s. A. dannedes
den Regering, som fuldt optog Helstatsprogrammet. I
denne overtog B. efter Reedtz Udenrigsportefeuillen,
og under hans Ledelse foregik nu den Depechevexel med
de tyske Stormagter, som indeholdt, hvad der senere
kaldtes «Aftalerne af 1851-52». Den herved betegnede
Overgang fra den siden 1848 fulgte Politik, hvis
Formaal havde været et uafhængigt Danmarks Rige til
Ejderen med et løsere Forhold til de tyske Landsdele,
til et bestemt Helstatssystem, der satte Monarkiet som
det væsentlige og for at bevare det var villigt til
endog i en vid Udstrækning at fire paa de nationale
Fordringer – denne Overgang viser sig endog ved
de senest fremkomne Oplysninger at være foregaaet
paa ganske uregelmæssig Maade, og det ved B.s
Initiativ. Madvig fortæller i sine «Livserindringer»
(S. 199), at da i Okt. 1851 Reedtz havde arbejdet
sig fast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
