Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blome, Henrik, 1616-76, til Farve, Hagen og Neversdorf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjorde Indfald i Lifland. Kort før sin Død beskikkede
Christian IV ham til Kurator for det Sønnen
Ulr. Chr. Gyldenløve skjænkede Gods Ulriksholm,
et Hverv, der faar en særegen Betydning, naar man
erindrer Kongens Omsorg for, at hans Donationer til
Vibeke Kruse og hendes Børn ikke efter hans Død skulde
blive dem forraskede. I samme Tillidsforhold vedblev
B. at staa til den nye Konge, ved hvis Kroning i
Nov. 1648 han blev slaaet til Ridder sammen med 31 af
Rigets fornemste, mest danske, Adelsmænd, og i hvis
Gehejmeraad han senere optoges. 1657, da Krigen mod
Sverige stundede til, udnævntes han til Gouvernør over
Rensborg Fæstning og Forskansningerne langs Ejderen,
Basis for Rigsmarskens Hær. Denne Stilling, der vel
fra Begyndelsen af nærmest var administrativ, men
som Krigens over al Maade uheldige Gang gjorde til
en af de vigtigste Kommandoposter, udfyldte B. med
overlegen Dygtighed; han rømmede ved Vinterens
Nærmelse de saakaldte Stapelholmer-Skanser, hvis
Besætning han sørgede for kom Glückstadt til gode,
medens Skytset førtes til Rensborg, men trodsede her
alle Carl Gustavs og den gottorpske Hertugs forenede
Anstrængelser for ved Magt eller List at bemægtige
sig Fæstningen, der blev et af de faa faste Punkter
foruden Kjøbenhavn, hvor Rigets Banner under hele den
3aarige Krig vajede, og det var med Føje, at Frederik
III gjentagne Gange udtalte sin Paaskjønnelse af hans
udviste «Vigilans» og Konduite. Efter Fredslutningen
1660 nedlagde han sin militære Kommando, men vedblev
at fungere som kongelig Amtmand og havde som saadan
og holstensk Landraad, i hvilken Egenskab han 1661
hyldede Hertug Christian Albrecht, i de nærmest
følgende Aar Sæde i flere til Ordningen af de
forviklede indre og ydre Forhold i Hertugdømmerne
nedsatte Kommissioner. At B. s omfattende Sagkundskab
ogsaa strakte sig ind paa de finere statsretlige
Omraader, kan maaske sluttes af, at han var en
af de Mænd, hvem Kongen afæskede Betænkning, da
han 1661 bestemte sig til at lade Corfits Ulfeldt
aktionere. B. raader i sin i den Anledning afgivne
Erklæring til Forsigtighed af Hensyn til Sverige,
men er for øvrigt ikke i Tvivl om Ulfeldts Brøde:
«om han endog havde ti Liv og Hoveder», siger han,
«havde han forbrudt dem alle»; derimod kan han ikke
antage, at Leonora Christina skulde være strafskyldig,
fordi hun efter guddommelig og menneskelig Lov i et
og alt havde fulgt sin Mand. B. døde efter et til
det sidste virksomt Liv 1676 paa sit Gods Hagen.
Voss’ Excerpter i Geh.-Ark.
S. A. Sørensen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
