Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blom, Hans Jørgen, 1792-1864, Officer og Militærforfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det i 1829 udkomne nydelige lille Skrift «Katekismus
for den danske Krigsmand» – optrykt i 1864 af
Foreningen til gudelige Smaaskrifters Udbredelse
–, og i «Magasin for militær Videnskabelighed» og
«Militært Repertorium» 1. Række, af hvilket sidste
Tidsskrift han var Medredaktør fra 1837-40, vil man
finde flere, til Dels fortræffelige, Afhandlinger
af ham vedrørende krigshistoriske og taktiske
Æmner. Størst Betydning som Skribent har B. dog,
naar han behandler Landets Forsvarsvæsen. Han saa i
dette Punkt klarere end de fleste af hans samtidige,
og han fremsatte sine Tanker herom med den Djærvhed,
der var ham egen, og med en Overbevisningens Varme,
som gav til Kjende, hvor meget Sagen laa ham paa
Hjærte. Opsigtvækkende blandt denne Art Arbejder vare
tvende i 1831 og 1832 under Titelen «Land- og Sømagt,
med nærmest Hensyn til Danmark» udkomne Piecer, i
hvilke han bebrejdede sine Landsmænd den herskende
Ligegyldighed for Landhæren og hævdede, at den bedste
Betryggelse for Rigets Uafhængighed fortrinsvis
maatte søges i et kraftigt Forsvar til Lands. Disse
mod den gængse Forestilling stridende Anskuelser og
den derved fremkaldte levende Meningsudvexling blandt
Hærens og Flaadens Officerer gave i det hele Stødet
til og dannede Udgangspunktet for den Bevægelse, der
nu rejste sig paa Forsvarsordningens Omraade. Det
var i Fortsættelse af B.s Skrifter, at Tscherning,
hvis Ideer B. for øvrigt senere bekæmpede, udgav sine
Flyveblade om det danske Væbningssystem, der 1833
paadroge ham en Slags Landsforvisning af Frederik
VI. Endelig bør det i Sammenhæng hermed nævnes, at
B., da Spørgsmaalet om Danevirkestillingen 20 Aar
senere stod paa Dagsordenen, udtalte sig mod denne
Frontalbefæstning og med Styrke gjorde gjældende, at
Værn mod fjendtligt Indfald paa Halvøen fra Syd kun
kunde vindes ved stærkt befæstede Flankestillinger
ved Dybbøl og Fredericia.
Ved Krigens Udbrud i 1848 stod B. endnu som Major
ved 3. Bataillon, der først Dagen efter Slaget
ved Slesvig stødte til Hæren, men faa Dage efter
udnævntes han til Oberstlieutenant og Kommandør for
4. Bataillon, med hvilken han deltog i Træfningen
ved Nybbøl 28. Maj. 5. Juni ved Dybbøl kommanderede
han en midlertidig formeret Brigade og fremhævedes
af Schleppegrell for sin under Slaget, i hvilket han
saaredes, udviste Tapperhed. Under Vaabenstilstanden
overtog han paa ny Kommandoen over sin Bataillon,
der i hele det følgende Aars Felttog hørte til
Besætningen paa Øen Als, og her blev B., i 1849
udnævnt til Oberst, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
