Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blixen-Finecke, Carl Frederik Axel Bror Baron, 1822-73, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gang Folketingets Formand, at danne et nyt. Han
henvendte sig strax til B.-F., som overtog
Udenrigsministeriet samt midlertidig den slesvigske
Portefeuille, og ved hvis Medvirkning Westenholz
og Jessen indtraadte. Dette Ministerium blev af
kort Varighed, knap 2 Maaneder, men B.-F. naaede
at vække stor Sensation ved to Handlinger: først
en Art Rapport over Forholdene i Slesvig, hvori
han tog det haardt angrebne Sprogreskript varmt
i Forsvar og ydede Skoleundervisningen under dets
System ubetinget Anerkjendelse, dernæst Forsøget paa
at faa Tronfølgeren, Prins Christian til Danmark,
gjort til Gouvernør i Holsten; denne farlige Plan,
som han ikke uden Talent forsvarede i et Brev til
Prinsen, det saakaldte «Svogerbrev» afn. Dec. 1859,
vakte stærk Modstand og kom ikke ud over Forsøget,
skjønt Frederik VII i et Statsraad 8. Dec. havde
villet tvinge Prinsen ved at erklære, at Udnævnelsen
var sket. Rotwitts pludselige Død i Febr. 1860
sprængte Ministeriet, og B.-F. dreves stærkere over i
Oppositionen. I 1861 var han sammen med bondevenlige
Førere Medstifter af «Danevirkeforeningen», som i
Modsætning til den Helstatspolitik, der var bleven
Regeringen paatvungen i 1851-52, og hvilken den søgte
at give en fuldt konstitutionel Form for derigjennem
at forberede en national Fremtid, rejste Ejderfanen
strax og ubetinget. Det var paa dette Program, at
Folketinget valgte ham til Medlem af Rigsraadet,
men til Gjengjæld faldt han ved Folketingsvalget
i 1861 for General Hegermann-Lindencrone; han kom
dog atter ind i Folketinget ved Valg af en Kreds i
Ringkjøbing Amt (Herning). Imod Halls Ministerium
førte han i de sidste Aar af Kong Frederik VII’s
Regeringstid en halvt fjendtlig og halvt venskabelig
Opposition og indlod sig i 1863 paa uavtoriserede
Forhandlinger med Bismarck, som dog kvaltes i
Fødselen. Med Aaret 1864 og den sørgelige Udgang af
Danmarks Forhaabninger traadte B.-F. tilbage fra det
politiske Liv, om han end ikke opgav sin Interesse
for det, og han deltog saaledes i 1865 i Dannelsen
af «de store og de smaa Bønders» Sammenslutning i
Oktoberforeningen. En pinlig Sygdom, imod hvilken
han forgjæves søgte Raad ved talrige Badesteder og
hos Læger af alle Skoler, udviklede sig efterhaanden
til en fuldstændig Lamhed i Underkroppen, og sine
sidste Aar tilbragte han fængslet til Sygelejet,
men bevarende sin Aandsfriskhed lige til det sidste
og beherskende sin Sygdom med en mærkelig Energi. Han
døde 6. Jan. 1873.
Hos B.-F. var der en Sammensætning af modstridende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
