Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blicher, Steen Steensen, 1782-1848, Digter - Blick, Mikkel, -o. 1540
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jyske Lærreder til General-Krigskommissariatet,
Udbredelsen af rent Sædhørfrø, af forbedrede
Hørberednings- og Væverredskaber m. m. Ogsaa
for den jyske Kvægavls Forbedring, for Brakkens
Indførelse og for Træplantningens Fremme paa Hederne
har B. virket. Paa Landhusholdningsselskabets
Opfordring skrev han 1839 «Viborg Amts Beskrivelse»,
en detailleret Redegjørelse for alt vedrørende
Amtets Landbrug med indflettet Kritik og Forslag
til gavnlige Foranstaltninger. Endelig udgav han
1832-38 det periodiske Jagttidsskrift «Diana». –
B.s landøkonomiske Skribentvirksomhed falder
fortrinsvis paa en Tid, da den raske Udvikling,
der i Aarhundredets Begyndelse karakteriserede
vort Landbrug, var afløst af Stilstand eller
delvis Tilbagegang. Stod han end ikke i første
Række, hørte han dog med til de Mænd, der ved at
bryde nye og mere rationelle Baner for Landbruget,
atter søgte at bringe dette over det døde Punkt.
H. Hertel.
Blick, Mikkel, –o.1540, Søn af Anders B, til
Nystrup i Thy og Anne Kaas, var næst efter Søren
Norby vistnok den mest fremtrædende af de ubemidlede
Smaaadelsmænd, der i Christian II’s Tjeneste svang
sig op til et anset Navn. Allerede 1520 deltog han
med Hæder i Krigene i Sverige og havde en Tid lang
Del i Befalingen paa Stockholm Slot. 1522 indsattes
han derpaa af Kongen som Befalingsmand paa Elfsborg,
som han over et Aar med ringe Styrke med udmærket
Dygtighed forsvarede mod Svenskerne, indtil han til
sidst satte Ild paa Slottet og til Søs begav sig til
sin gamle Herre i Nederlandene. Af denne sendtes han
derpaa til det sydlige Norge for at styrke hans Parti
her og blev Befalingsmand paa Bratsberg med Skiens
Len. Da hele Norge imidlertid gik over til Frederik
I, gjorde denne alt for ogsaa at vinde M. B. for
sig og lod ham beholde sin Forlening. Christian II
havde imidlertid udset M. B. til Statholder i det
søndenfjældske; men denne afslog paa denne Tid al
Forbindelse med Claus Kniphoff og andre Fribyttere,
der vilde sætte sig i Forbindelse med ham. I
den følgende Tid indtog M. B. en anset Stilling
i Norge. Da Christian II 1531 landede her, blev
Skien besat af denne Konges Folk. M. B. indgik da en
Overenskomst om at blive hans Mand, hvis han ikke fik
Undsætning inden Midfaste 1532. Da dette ikke skete,
ansaa M. B. sig for løst fra sine Forpligtelser mod
Frederik I og blev Fodermarsk hos sin gamle Herre,
hvis Fane han ikke mere svigtede. Han har ogsaa
deltaget i de første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
