Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blicher, Steen Steensen, 1782-1848, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke Enevoldsmagt eller fri Forfatning, men
Fædrelandets Gjenfødelse, Folkelivets nationale
Gjenopvækkelse. Derfor krævede han Almenvæbning,
Folkehøjskoler og store Folkefester, hvor Sang og Tale
skulde afvexle med legemlige Idrætter. Selv blev han
Folkefesternes Skaber, da han i 1839 og de følgende
Aar stævnede Mænd og Kvinder sammen paa Himmelbjærget.
Han fik unge og gamle til at møde, Folk af alle
Stænder, og oprullede i Sang og Tale et Billede af
Folkets og Fremtidens Danmark, der var gjennemlynet
af store digteriske Syner. Til denne Virksomhed,
der gav B. Navn af «Himmelbjærgpræsten», slutter sig
et Par Smaaskrifter fra de samme Aar, nemlig «Min
Tidsalder» (1842), hvor der udtales en varm Sympathi
for det norske Storting, og «Himmelbjærgsfesten
1843», der indeholdt Taler og Digte, fremsagte ved
Festen. Tidligere havde han arbejdet paa en jysk
Ordbog, og ved sin Død efterlod han Brudstykker af
en Danmarkshistorie i Manuskript.
Kummer og Modgang bleve ogsaa de senere Aars
Lod. Skjønt han havde afbetalt en stor Del af sin
Gjæld, maatte han dog 1839 lyse til Avktion over
sit rørlige Gods. «Jeg formoder, der er et Komplot
imod mig, fordi jeg siger for mange Sandheder»,
hedder det i et af hans Breve. Men anonyme Velyndere
tilvejebragte en Subskription, der hjalp B. ud af
Forlegenheden; Læseforeningen i Kjøbenhavn gav
en Forestilling til Fordel for ham, og fra de 3
Brødre Qvistgaard, hvis Fader B. havde besunget
i «Bavtastene», modtog han en Sølvpokal, fyldt med
blankt Metal. B. havde selv 10 Børn og opdrog desuden
sin Stifsøn og 3 Broderbørn. Som Præst var han mere
skattet af sin Menighed end af sine foresatte. Hans
lidet forberedte Prædikener vare i Regelen korte og
kjærnefulde, og den eneste, han har ladet trykke (saa
vel særskilt som i Novellen «Høstferierne») giver
en god Forestilling om deres Art. Men han forsømte
nu og da sine Embedsforretninger eller stødte an mod
visse Formaliteter, hvilket indviklede ham i bitre og
vidtrækkende Stridigheder med hans overordnede. Thi i
dette «gammelhærdede og læderseje Jægerlegeme» boede
en stridig Vilje og en sej Energi, der hverken vilde
bøje sig for Biskop eller Kancelli saa lidt som for
Himmelbjærgets Ejermand, da denne vilde formene B. at
holde Fest. Med Alderen blev han pirrelig og sær,
og naar Sorgerne lejrede sig om hans Sind, søgte han
hyppig Glassets Trøst. Saaledes svøbte Taagesløret
sig da mere og mere om den gamle Skjald. Enkelte
varme Solglimt brøde frem, naar han kunde komme ud
paa Rejser, eller naar han fra Himmelbjærget eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
