Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blicher, Steen Steensen, 1782-1848, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Staa et Par Aar, indtil der 1833 begyndte at udkomme
en samlet Udgave af Novellerne, afsluttet 1836
med 5. Bind. I dette Tidsrum fulgte Fortælling,
Novelle eller Skitse Slag i Slag, og Produktionen
fortsattes nu med smaa Afbrydelser til et Aars
Tid før B.’s Død. Som de ejendommeligste og
mest poesirige kan af Novellerne fremhæves efter
Tidsfølgen: 1824: «En Landsbydegns Dagbog»; 1827:
«Kjærlighed i Syden», «Røverstuen», «Stakkels Louis»;
1827-42: «E Bindstouw»; 1828: «Jøderne paa Hald»,
«Eva», «Jordbærret», «Fiora og Fioretta», «Ak, hvor
forandret»; 1829: «Hosekræmmeren», «Præsten i Vejlby»,
«Kjeltringliv», «Telse»; 1833: «Himmelbjærget»,
«Eremiten ved Grenaa»; 1834: «Juleferierne»,
«Eneboeren paa Bolbjærg»; 1836: «Marie», «14
Dage i Jylland», «Skytten paa Avnsbjærg»; 1840:
«Høstferierne »; 1841: «De 3 Helligaftener»; 1842:
«Vinhandleren og Herremanden», «Kjærlighed paa
Dagvognen», «En jysk Mordbrænderhistorie»; 1843:
«Firkløveret»; 1846: «Bettefanden». Med den samlede
Udgave af Novellerne begyndte det at lysne for B. Han
tilhørte ikke længer – som der blev sagt – en enkelt
Provins, men hele Nationen, Forlæggeren tjente paa
hans Bøger, og Fru Heiberg fremsagde en af hans
Noveller («Hosekræmmeren») paa det kgl. Theater. Dog
var det ikke at vente, at de litterære Skolemestre
strax skulde anerkjende et saa lødigt og oprindeligt
Talent, der tilmed optraadte paa ganske ny Jordbund
og holdt sig uafhængig af Skoler og Kliker. Madvigs
næsten berygtede Artikel i «Maanedsskrift for
Litteratur», 1835, der ramte Carl Bagger saa haardt,
begik ogsaa, hvad P. L. Møller kalder «en national
Uretfærdighed» mod B. Heller ikke Molbech, der var
mere velvillig stemt, havde Sans for, hvor slaaende
dyb og ægte og hvor vidtrækkende i sin Betydning den
Blicherske Digtning var. Det blev først P. L. Møller,
der mødte Novellerne med det Storsyn og den fine,
indtrængende Forstaaelse, som B. havde Krav paa. Til
denne kyndige Litteraturven overdrog Digteren at
besørge den næste Udgave, som udkom 1846-47. Hvad
han for øvrigt mente om den forstandssmaalige Kritik
og den Heibergske Aandsretning, som hans varme,
umiddelbare Gemyt og rige Natursind slet ikke
kunde samstemme med, fremgaar saa vel af en senere
Anmærkning til Digtet «Aristarchos autodidactos»
som af satiriske og spottende Ytringer i Brevene til
Ingemann.
Der stod intet Forbillede mellem B. og hans jyske Novellestof.
Disse Landsbydigtninger ere udsprungne af en umiddelbar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
