Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blicher, Steen Steensen, 1782-1848, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fort og «paa sin forcerte Marche kun sjælden faar
Lejlighed til i Forbigaaende at plukke en Blomst».
Hans lyriske Produktion, der halvvejs var standset,
fornyedes, da han 1823 udgav de smukke «Bavtastene»,
en Samling Mindekvad, der vel ogsaa bragte Bidrag
fra Oehlenschlager, Grundtvig og Ingemann, men
hvis Hovedstamme dog skyldtes B. selv, og hvoraf
navnlig Indledningsdigtet, «Til Danmarks Ungdom»,
hæver sig højt ved sin inderlige Følelse og sin
skjønne, manende Pathos. Det var dog først den næste
Digtsamling, «Sneklokken» (Viborg 1826), der knyttede
et litterært Ry til B.s Navn. En Del af den lille
Bogs Indhold havde tidligere været trykt, men først
her fik Læseverdenen Blik for denne snart alvorlige,
snart lunefulde Lyriks særegne Fortrin i Digte som:
«Den unge Lærkes Foraarssang», «Til Sorgen», «Til
Glæden», «Hedelærkens Velkommen til Nattergalen»,
«Natten paa Jellinghøje», de græske Folkesange
m. fl. Som antydet drøftede B. gjærne humane og
socialøkonomiske Spørgsmaal. I et Par Flyveskrifter om
Jødernes Stilling (1813) talte han Trosfrihedens Sag;
i Bladartikler stillede han Forslag til Redningshuse
for faldne Piger, bekæmpede Dødsstraffe, Slavehandel,
Tallotteri og var yderst virksom for Fremskridt i
Agerbrug og Industri. Digteren, der saa ofte tyede
til Ossians Taageverden, forstod ogsaa at færdes
imellem nøjsomme, strængt arbejdende jyske Bønder,
og ved Siden af sit Sangerkald saa han det tidlig
som en Opgave at løfte og forædle Folket under dets
daglige Kaar.
De 6 Aar, B. tilbragte i Torning, hørte trods
alt Tryk og Mismod til de mest befrugtende i hans
Liv. Han blev fortrolig med Egnens Bønder og Tatere,
der vare fattige som han selv, han skjæmtede med
Landsbyungdommen, og fra de milevide Hedestrækninger
vinkede Friheden ham i Møde. Ofte, naar han kom
forstemt fra Hjemmet, kunde han prate lystig ved
Hedebondens Bord, hvor han nød sit Maaltid med Husets
Folk og lyttede til Sagn om en bevæget Fortid eller
til Historier om snurrige Folkelivstyper. De ødelagte
Pengesager tvang ham til at bryde op. Præstegaarden
var forfalden ved Modtagelsen, Jorden forsømt, og
de nye Dyrkningsmaader, som B. ofte med Bekostning
satte i Gang, lykkedes ikke altid saa godt som hans
Granplantning. I Breve til Etatsraad Collin og til
Vennen Ingemann lyder der som et stadigt Suk over
hans Pengeforlegenheder. Snart sætter han sin Lid til
et Theaterstykke, snart haaber han ved Hjælp af et
usselt lønnet Boghandlerforetagende at kunne pynte
sine «8 Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
