Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blicher, Steen Steensen, 1782-1848, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjemme forpagtede han Præstegaardsavlen og kjøbte
sig senere et Bolssted. I 8 Aar var han nu Landmand,
men forberedte sig samtidig til præstelig Virksomhed,
blev en vældig Jæger og en flittig Skribent, der
foruden at være Poet besad en varm Deltagelse for
hjemlig Værk- og Husflid og for de sociale Spørgsmaal,
der begyndte at røre sig i Datidens Presse. Alligevel
var Tiden trang: Hustruens Arv forbrugtes, efter
som Familien voxede, og de Digte, han i Ny og Næ
udsendte, syntes at glide lige saa upaaagtede hen som
hans Ansøgninger om Præstekald. Det var heller ikke
Bogen, men Bøssen, som befordrede ham, da han 1819
blev Præst. Han skrev et Averttissement om Plads som
«Skovrider eller Skytte hos et Herskab», men det
blev ikke trykt; en adelig Godsejer
og Jagtfælle fik Nys om hans Plan og skaffede ham
Torning og Lysgaard Præstekald. De 6 Aar, han var her,
betegne vel en aandelig Modningstid, men tillige et
økonomisk Forfald, der bragte ham en Gjæld paa 5000
Rdl.; B. var stedse en slet Pengestyrer, en godmodig
Fantast, der samtidig laante og gav. Det havde for
længst vist sig, at han og hans Hustru ikke stemmede
overens. For hans digteriske Gjerning nærede hun
ingen Deltagelse, og hans Jæger- og Landmandsvaner,
hans lystige Omflakken stødte an mod hendes vidtdrevne
Ordenssans. Heller ikke det stadige Pengetryk skulde
give Hjemmet Hygge. Saa tog B. sin Tilflugt til
Jagtlivets Adspredelser. Med Bøsse og Hund drog han
ud i Mark og Hede, vadede gjennem Moser, sejlede
paa Fjorde og Søer, fyldende sin Taske med ædelt
Vildt. Snart drog han ene afsted ad stille, afsides
Veje, snart var det muntre Udfærd i broget Selskab,
og efter Dagens Anstrængelser og Lyst rastede han hos
Bønder, Herremænd og Præster. Han blev en ivrig Jæger,
der fældede sit Bytte, hvor han saa det, og en lystig
Selskabsbroder, der talte lige fortrolig med toddy
drikkende Præster og omstrejfende Tatere. Et endnu
større Jagtomraade, end han havde haft i Randlev,
fandt han i Torning og Lysgaard, hans Barndomsegn
med de store Hedestrøg, hvor der endnu var Harer
og Urfugle i Hobetal. Men han var ikke alene Jæger,
han var tillige en rejsende, en frihedssøgende. Og
her ude paa Jyllands Heder følte han sig fri og let,
her glemte han Hjemmets Sorger og smilte ad sine
Pengeforlegenheder, her ude fulgte han – med Sindet
løftet i vemodig Alvor eller i lattermildt Lune –
Musernes Leg.
Det var først, da B. havde sagt «Ungdommens Idealer
og dens gyldne Drømme Farvel», at han for Alvor hengav
sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
