Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blicher, Steen Steensen, 1782-1848, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
berømmelig Æt var der i Slægten, i det B.s Farmoder,
Pouline Gantzel, mentes at nedstamme fra Morten Luther.
B. blev født 11. Okt. 1782 i Vium Præstegaard,
Lysgaard Herred, Viborg Amt, «paa Skjellet
mellem Heden og Marken». Samme Dag blev han ved
Hjemmedaab opkaldt efter sin Moders Morbroder,
Steen de Steensen til Avnsbjærg, og da han en Maaned
efter var i Kirke, deltoge lutter adelige Personer
i Fadderstadsen. Hverken ydre Lykke eller lyse
Aandsvilkaar føjede sig dog til hans Barndom, der
henrandt dels i Hjemmet, dels paa Avnsbjærg. Svagelig
fra Fødselen var han ofte udsat for Sygdom og Vaade,
dertil havde han et tungt Nemme, og hans Sjælsevner
udviklede sig langsomt. Det tarvelige Præstehjem blev
slet styret, Moderen var svag og tungsindig, og hendes
Sygdom endte i Vanvid. Frænderne paa Avnsbjærg vare
stive, fornemme Adelspersoner uden Gemyt eller Evne
til at omgaas et Barn, der som B. besad et blødt,
drømmefyldt Sind og en levende Fantasi. Men baade paa
det gamle Herresæde og i sit Hjem har han modtaget
dybe og varige Indtryk af Folkets Sagn og Viser,
af den kun halvt opdyrkede Natur, hvor Ager og Hede,
Kirker og Kæmpehøje laa Side om Side. Mest har Faderen
været for B. Af ham modtog han Undervisning i de
gamle Sprog, fra ham arvede han Jagtlysten og en
vaagen Sans for Folkelivets Ejendommeligheder. Med
Lærdommen døjede han sin Nød, og paa samme Tid, han
kunde græde sig i Søvn over sine græske og latinske
Skolebøger, rystedes hans Barnesind af heftige
Forelskelser. Den første, der indtraf i hans 7. Aar,
har hele Barnealderens Uskyld og rørende Komik; men 15
Aar gammel blev han indtaget i en ung, nygift Frue,
der «kyssede, klappede, tog ham i Favn baade under 4
og flere Øjne saa længe, at Spøgen gjærne kunde bleven
til Alvor», hvis Manden ikke var bleven forflyttet. I
sine Erindringer skrifter B., at dette «tomaanedlige
Paradisliv» stedse staar for ham «som et Maleri,
der aldrig taber sin friske Kolorit»; han tror stærkt
paa, «at denne – ikke Sanse-, men Sjælerus var hans
Indvielse til Digter, hans Hensættelse i det Eden,
hvor Fantasiens søde Bedrag og Hjærtets velsignede
Daarskab har saa mangen lyksalig Stund hævet ham over
Virkelighedens sørgelige Overdrev».
B. var den ældste af 4 Søskende og skulde –
fortsættende Slægtens gode Traditioner – være Præst. I
en Alder af 14 1/2 Aar kom han ind som den nederste
i Mesterlektien i Randers lærde Skole, hvis Rektor,
P. Estrup, han senere skattede højt. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
