- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
357

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjørn Jærnside, -1134 - Bjørn, Andreas, -1750, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

være bleven taget til Fange af Kong Niels’ Folk,
hvis ikke B. og Historieskriveren Svend Aagesens
Fader havde taget Stilling paa Broen og holdt
Stand der mod de fremstormende Fjender saa længe,
indtil Erik havde naaet sine Skibe, hvorefter de selv
hurtig indskibede sig. Det opofrende Mod uagtet, som
B. ved denne Lejlighed havde udvist, blev han et Par
Aar efter (1134) som en farlig Medbejler til Tronen
taget af Dage af sin Farbroder Erik, der imidlertid
ved Kong Niels’ Død var bleven Enekonge. B., der for
sin Tapperhed — ligesom tidligere Regner Lodbrogs
Søn Bjørn — fik Tilnavnet Jærnside, var gift med den
svenske Konge Inge I’s Datter Cathrine og havde med
hende Datteren Christine, som blev den svenske Konge
Erik den helliges Hustru.

C. Weeke.

Bjørn, Andreas, 1703—1750, Handelsmand. A. B. eller,
som han oprindelig hed, Anders Bjørnsen, var født
i Skjelskør (døbt 28. Okt. 1703) og Søn af
Mads Andersen Bjørn og Karen Pedersdatter; efter
Svigersønnens Udsagn var han en Bondesøn. 1730 tog
han Borgerskab i Kjøbenhavn som Kjøbmand og drev i
de første Aar Tømmerhandel, men kom snart ind paa
større Foretagender. Han opfyldte den Grund paa
Christianshavn, der nu hedder Wilders Plads, men
længe bevarede Navnet Bjørns Plads, som ved hans
Død var 6 Tdr. Land stor; han indpælede den Kanal,
der skiller Pladsen fra Strandgade, og bebyggede i
denne sidste Gade Grunden mellem Baadsmandsstræde og
Kanalen. Paa det store Inddæmningsforetagende fik han
kgl. Privilegium 18. Juli 1735, og her anlagde han et
Skibsværft, der blev drevet i en Maalestok, som man
hidtil ikke havde kjendt i Kjøbenhavn. Han byggede her
henved 50 Skibe og opnaaede 1742 den Begunstigelse,
at alle hans Arbejdere bleve forskaanede for borgerlig
Tynge; 1747 fritoges de for enhver Lavstvang. Hans
Plads blev ogsaa en Tid benyttet af Skydeselskabet det
danske Kompagni, og da Kong Frederik V blev Medlem af
dette, gjorde B. paa egen Bekostning en stor Fest for
ham. Det fortælles, at det var en yndet Fornøjelse for
samme Konge at være tilstede, naar Agent B.s Skibe løb
af Stabelen. B. var desuden en af Stadens driftigste
Kjøbmænd. 1747 var han Medstifter af det almindelige
Handelskompagni, til hvilket en Del af hans Plads blev
overdraget, og som navnlig drev Handel paa Island og
Finmarken og senere paa Grønland. Ved hans Død laa
der 2 Skibe færdige paa hans Værft, hvilke paa hans
egen Bekostning skulde have gjort Opdagelsesrejser
i Grønland. Han var ogsaa Medlem af det islandske og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free