Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjerring, Vilhelm Jakob, 1805-79, Sprogmand, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Finansloven og undlod ikke ved enhver passende
Lejlighed at paavise Nødvendigheden af, at Landstinget
i Tide og praktisk værgede om sin Ret, førend
den gik af Brug og forvandledes til en tom Theori
uden statsretlig Virkning. Hans Taler udmærkede
sig altid, men særlig naar de optoge dette Thema,
ved omhyggelige Data — hans smaa Noterbøger vare
berømte i Landstinget — og en klar, koncis Form,
men egentlig Veltalenhed besad han ikke. Under
Debatten om Klitternes Beplantning til Sandflugtens
Dæmpning 1851 gav B., med franske Erfaringer for Øje,
Anvisning paa at benytte Strandfyrren, og dette Vink
blev siden fulgt med god Nytte. I 1874 udtraadte han
af Tinget, og efter længere Tids Svagelighed døde
han 30. Nov. 1879.
Barfod, Dansk Rigsdagskalender, 1856. Erslew, Forf. Lex.
Nord. Convers. Lex., 3. Udg.
C. St. A. Bille.
— Bjerring havde allerede fra sin Barndom i Hjemmet
haft Lejlighed til at erhverve sig praktisk Kundskab
til Fransk. Senere havde han ikke blot ved Rejser til
Frankrig, men ogsaa ved grundigt Studium stræbt at
skærpe sin Indsigt i dette Sprogs Bygning, og særlig
havde han med Iver søgt at vinde solid Kundskab
til dets historiske Udvikling, en Opgave, som i B.s
Ungdom dog ikke endnu skulde faa en tilfredsstillende
Løsning. Ved Siden af Raynouards System havde B. ogsaa
med Forkjærlighed fulgt de Forsøg, der gik ud paa
at hævde Keltisk som det franskes Modersprog, en
Forkjærlighed, som han heller ikke senere helt opgav,
efter at Diez havde bragt Forskningen ind paa en
paalideligere Bane. Efter Westergaards Ansættelse
ved Universitetet som Lærer i Sanskrit studerede
B. under hans Vejledning dette Sprog med megen Iver,
Han arbejdede sig frem til Studiet af Vedasproget;
og det var derefter hans Agt at foretage et nøjagtigt
Studium af Keltisk (navnlig af «Myvyrian Archaiology
of Wales») for at komme til Vished, om Diez’ Opfattelse
ogsaa kunde anses for tilstrækkelig begrundet. Det
var vel ikke saa meget hans Lærergjerning som hans
politiske Virksomhed, der gjorde Afbræk i denne
Plan. Man vil dog se, at hans Bestræbelser for at
vinde et fast videnskabeligt Grundlag med rette
betegnede ham som selvskreven til Posten som Lektor
(Prof. extraord.) ved Universitetet (Nov. 1852). Det
viste sig imidlertid i de første Aar af denne hans
Virksomhed, at der endnu ikke fandtes tilstrækkelig
Interesse for et videnskabeligt Studium af Fransk:
det hændtes ikke sjælden, at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
