Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bielke, Jørgen, 1621-96, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Halden, hedder det –, til at transportere sine
Saarede hjem. B. vilde, at Statholderen skulde komme
og se paa Armeen, men denne vilde ikke forlade
Akershus og sendte sin Frue i sit Sted. Da hun
saa Soldaternes ynkelige og halvnøgne Tilstand,
græd hun, og hendes Ledsager, Oberst H. J. Schørt,
sagde: «Gud naade den, som skal kommandere en saadan
Armé». B. gjorde dog i Okt. 1659 et Indfald i Baahus
Len og bemægtigede sig ogsaa denne Gang Lenet, men
maatte i Dec., da Fjenden forstærkedes, paa ny trække
sig tilbage. Efter at B. havde forsynet Halden, som nu
var sat i Forsvarsstand, med Tropper, kom Svenskerne
i Jan. 1660 for tredje Gang, som det hedder, med 9000
Mand, 10 Kanoner og 2 Mørsere for endelig at tage
«dette Hundehus». Belejringen varede denne Gang i
6 Uger. 6. Febr. kom det ved Borge Kirke, 2 1/2 Mil
fra Halden, til et Sammenstød mellem den svenske
Hovedstyrke og B.s Tropper, der bestode af 3300 Mand,
hvoraf 1800 Bønder; de svenske maatte trække sig
tilbage med et Tab af 200 Mand. Belejringen hævedes
23. Febr., og den svenske Armé forlod Landet, men af
de 9000 Mand siges ikke mere end 3000 at være komne
tilbage. B., der havde ledet alle Forsvarsanstalter,
ansaa sig for at have reddet Norge for Kongehuset.
Efter Statsforandringen blev B. i Nov. 1660 udnævnt
til Rigens Raad, og kort efter blev han Medlem af
Statskollegiet, Krigskollegiet og Højesteret. Men paa
samme Tid blev Claus Ahlefeldt kommanderende General
i Norge, uden at noget Hensyn toges til B.s Stilling
som Generallieutenant i den norske Armé. 1662 mistede
han Bratsberg Len, og Kalundborg Len eller Amt,
som han skulde have i Erstatning, synes han først
at have faaet i 1664. Uagtet B. forfremmedes til
Rigets højeste Værdigheder, var han misfornøjet og
følte sig forurettet, dels fordi andre gik foran ham
som General – selv vilde han ikke vige for andre end
Hans Schack –, dels fordi han ikke nød tilstrækkelig
Fyldestgjørelse for de Fordringer paa Kronen, han
gjorde gjældende, dels i Anledning af sine Udlæg, dels
som en af Arvingerne efter Rigsdrost Jochum Gersdorf,
med hvis Datter Magdalena Sybilla (f. 1643) han i
Juni 1661 var bleven gift. Det græmmede ham, at han
ikke fik være med ved Arvehyldingen i Christiania
1661. Nær forbunden med Corfits Ulfeldt, til hvem
Familien Bielke synes at have staaet i pekuniær
Afhængighed, havde han det Uheld, at hans Navn blev
nævnt i Forbindelse med dennes landsforræderske
Planer. Ulfeldt opgav nemlig i de Forhandlinger,
han i 1663 førte med Generalmajor Spaen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
