Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bielke, Henrik, 1615-83, Rigsadmiral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for at reparere, men stak kort efter atter i Søen. Det
viste sig umuligt at indespærre Svenskerne i Wismar,
og B. krydsede omkring, indtil Vinteren nødte ham til
at søge Havn. Krigen afbrødes snart efter ved Freden
i Roskilde, og da de to nordiske Konger i de første
Dage af Marts 1658 mødtes paa Frederiksborg Slot,
fulgte B. Carl Gustav der hen. I Avg. udbrød dog
Krigen paa ny, og Kjøbenhavn blev indesluttet. Da
i Okt. den nederlandske Hjælpeflaade nærmede sig
Sundet, fik B. Ordre til at sejle ud for at møde
den. Han deltog dog ikke i Kampen, ved hvilken
Hollænderne sloge sig igjennem den svenske Flaade,
men opererede i den følgende Tid i Sundet for at
forhindre denne fra at løbe ud fra Landskrone;
det lykkedes imidlertid ikke at spærre denne Havn
fuldstændig. I Foraaret 1659, da den svenske Flaade
spillede Mester i den vestlige Del af Østersøen,
sejlede B. og Niels Juel i Forening med den hollandske
Flaade under Obdam ud imod den. Ved Rødsand syd
for Falster mødtes de stridende Parter 30. April;
Kampen blev haard, B.’s Admiralskib «Trefoldighed»
blev stærkt beskudt, men den svenske Flaade maatte
fortrække ad Wismar til. Hvis Hollænderne havde
understøttet B. tilstrækkelig, vilde det næppe være
lykkedes Fjenden at slippe bort, og denne Omstændighed
efterlod en stærk Bitterhed mod Hollænderne hos B.,
der var overbevist om, at det var deres Hensigt at
ødelægge baade Danmark og Sverige. Ud paa Efteraaret
var B. med til at landsætte den Troppestyrke paa Fyn,
som hjalp til Sejren ved Nyborg 14. Nov.
B.s politiske Stilling antog i disse og de
følgende Aar en meget ejendommelig og dobbeltartet
Karakter; nøje Tilslutning til Kongen og talrige
Gunstbevisninger fra dennes Side forenedes med
Sympathi med Kongehusets Modstandere. Han og hans
Hustru fik 1659 Løfte om Onsø Len frit og kvit
for deres Levetid efter hans Faders Død, han blev
i Foraaret 1660 Rigsraad og skal paa Rigsdagen
samme Aar have støttet Forandringen i Forfatningen;
i det Udvalg af Rigsraader og Stænderdeputerede,
som efter Arveregeringens Overdragelse til Kongen
forhandlede 14. Okt. om den nye Tilstands Ordning,
og som besluttede Haandfæstningens Kassation, skal
han endog, i det mindste efter Slanges Beretning, i
bestemte Ord have sluttet sig til Biskop Hans Svanes
absolutistiske Tale. Ved Ove Gjeddes Død i Dec. 1660
blev han Præsident for Admiralitetet og udnævnes
1662 til Rigsadmiral. Han blev tillige Medlem af
Statskollegiet og af Højesteret; 1665
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
