- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
324

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjarnason, Thorkell, f. 1839, Præst - Bielke, Christian, 1645-94, Søofficer - Bielke, Christian Frederik Christian, 1670-1709, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bielke, Christian, 1645-94, Søofficer, født
8. Febr. 1645 i Norge. Faderen Hans B. til Saxlund,
Moderen Anne Olufsdatter Rytter. Blev 1666,
efter Aaret i Forvejen at have været i Holland,
Lieutenant og to Aar senere Kapitajn, hvorefter han
indtil 1672 førte Skib paa Ostindien, ved hvilken
Lejlighed han bragte Gaver fra den danske Konge
til Kongen af Bantam. I de nærmest paafølgende
Aar førte han forskjellige Orlogsskibe, blev i
1675 med Orlogsskibet «Christianus Qvartus»
underlagt Cort Adelers Kommando, Aaret efter
forfremmet til Schoutbynacht og var som saadan
Deltager i Gullands Erobring af Niels Juel, paa
hvis Vegne han afsluttede Konventionen med Øens
kommanderende, Grev Oxenstjerna, om Gullands og
Fæstningen Visbys Overgivelse. Senere hen samme Aar
deltog han i Søslaget ved Øland 1. Juni og blev for
sit gode Forhold ved disse Lejligheder forfremmet
til Viceadmiral, kun 31 Aar gammel. 1677 førte han
Eskadre fra Orlogsskibet «Kurprinsen», først under
Tromp, senere under Niels Juel, og deltog i. Juni i
Slaget paa Kolberger-Heide samt Maanedsdagen derefter
i Slaget paa Kjøge Bugt, i førstnævnte erobrede han
det svenske Orlogsskib «Kalmar Kastel» og i det sidste
«Julius Cæsar», og gik endelig i Slutningen af Aaret
paa Brandskatning i Smaaland. Aaret derefter førte
B. samme Skib og deltog med dette i Niels Juels
Landgang paa Rygen; efter sin Hjemkomst blev han
Medlem af Admiralitetskollegiet. B. havde senere
et Par selvstændige Overkommandoer, saaledes 1679
me(i IJ Orlogsskibe i Østersøen og siden med en
anden Flaadeafdeling paa Elben ud for Glückstadt
for at opbringe hamborgske Priser. 1683 udnævntes
han til Admiral og dekoreredes Aaret efter med
Danebrogsordenen. 1689 var B. paa ny Eskadrechef
under Juel. Han døde 13. Jan. 1694 i Kjøbenhavn som
Herre til Basnæs og Edelgave og begravedes i Roskilde
Domkirke. Han var 3 Gange gift, 1. (1675) med Judithe
Cathrine Skade, f. 1649 d. 1678; 2. (1680) med Sophie
Marie Bielke (Datter af Rigsadmiral Henrik B. og
Enke efter Claus Krabbe), f. 1657 d. 1686; 3. (1687)
med Admiral Niels Juels Datter Vibeke J., f. 1672 d.
1735, der senere giftede sig med Generallieutenant
Gregers Juel.

Lützow, Hist. Efterretn. om danske Søe-Officierer I.
Danmarks Adels Aarbog 1887, S. 65.

C. With.

Bielke, Christian Frederik Christian, 1670-1709, Officer,
var en Søn af ndfr. nævnte Admiral Henrik B. og blev født 8. Maj

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free