Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bissen, Herman Vilhelm, 1798-1868, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
synes, i det han støtter det store Hoved i Haanden,
saa overvældet af sin egen lærde Dialektik, som om han
ikke befandt sig ganske vel. H. C. Ørsted (o. 1862)
holder sin Forelæsning saa idéopfyldt, saa barneglad
og saa troskyldig kejtet i Holdningen som i levende
Live. Grev A. W. Moltke (o. 1856) slæber sit gamle,
tunge Legeme besværlig fremad; men der er den mildeste
og nobleste patriarkalske Værdighed udbredt over
hans Person. Oehlenschläger (1855) strækker sig i sin
Lænestol, løj og magelig, men med en kongelig Følelse
af at være en af de udvalgte. Frederik VII paa sin
Hesteryg slaar ud med Haanden saa bredt og rundt og
folkelig, som netop han forstod at optræde lige over
for den store Mængde. Af kvindelige Portrætstatuer
har B. udført en smuk siddende Figur af sin første
Hustru og en staaende af Fru Heiberg, udmærket ved
et levende, kjækt, aandfuldt Udtryk.
I de sidste 18 Aar af sit Liv havde han faaet omtrent
et lige saa stort Antal Nationalmonumenter at udføre
til offentlig Plads i Hovedstaden eller Provinserne,
deriblandt en Række store, endog kolossale Opgaver,
foruden en Mængde andre offentlige Arbejder. Kravet
til folkelige Monumenter fik fra Begivenhederne
i 1848 at regne pludselig en Styrke og et Omfang,
som hidtil knap var anet i Danmark, og dette Krav
skulde næsten alene fyldestgjøres af B.; han fik
derved en saa fremskudt national Betydning, som
næppe nogen anden dansk Kunstner har haft. I det
hele og store var hans personlige Følelse fuldt
med ved disse Opgaver, og hans plastiske Dannelse
og overordentlige Arbejdskraft sloge til ved deres
Løsning. Man maa derfor kalde B. en lykkelig Kunstner,
og han betragtede ogsaa sig selv som saadan. I hans
Værksted var der travl og storartet Virksomhed; der
fik de fleste Billedhuggere af den følgende Generation
deres Skole; efterhaanden skal der i Aarenes Løb have
været over 100 Lærlinger og Medhjælpere i Virksomhed,
deriblandt flere fra Nabolandene (f. Ex. Svenskeren
Molin, Nordmanden B. Bergslien, Finlænderne Runeberg
og Takanen). Som Overskud af sin Kunstnervirksomhed
efterlod B. sig ved sin Død o. 60000 Kroner.
Uden Skaar var Lykken dog ikke: han vidste nok, at
han efterhaanden blev stærkt kritiseret. Det maa her
være tilladt at sige, at Publikums Konversationskritik
af hans Kunst undertiden har været imbecil nok, og
at den fornemmere Kritik, som forlød fra Personer
af høj og fin litterær Dannelse, heller ikke just
skulde indgyde ham synderlig Agtelse ved kunstnerisk
Indsigt. Synet for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
