Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birckner, Michael Gottlieb, 1756-98, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
søgte Forflyttelse. En Tid tænkte han derfor endog
paa at opgive Kapellaniet for igjen at tjene Livets
Ophold ved Undervisning og at lade sin Kone hjælpe
med til Erhvervelsen af det daglige Brød ved «at
gjøre Fruentimmerarbejde».
Men hverken Sygdommen eller Fattigdommen kunde kue
hans Kjærlighed til Friheden og hans Mod til at
træde i Skranken for det, han holdt for Sandhed. Da
Biskop Balle i en Skrivelse til Kancelliet havde
henledet dettes Opmærksomhed paa M. C. Bruuns
«Aristokraternes Katekismus», lod B. ham i et lille
anonymt Skrift (1796) høre ilde, fordi Biskoppen
efter hans Mening her spillede Politimesterens Rolle;
og senere forsvarede han i et andet Flyveskrift
sin Kritik af Balles «Denunciation». Det var
dog kun Forpostfægtningen før den store Kamp
for Trykkefriheden, som han førte med aabent
Visir. Allerede i sin første Afhandling om
Trykkefriheden havde han vist, at der ikke var Grund
til at glæde sig over, at Forfatterne ved Reskriptet af
3. Dec. 1790 vare «slupne fra Geniets Gehenna paa Gammeltorv»,
i det Pressesager vare blevne tagne bort fra Politiets Myndighed og
henlagte under Landets Domstole. Der var endnu ingen
lovhjemlet Trykkefrihed i Danmark, og for den tog
han Ordet baade i sin første Afhandling og i sit
Hovedskrift, «Om Trykkefriheden og dens Love», der
udkom 1797.
Deri hævder han Trykkefrihedens Betydning som
«et kraftigt Middel til at fremme Almenaand og
Fødelandskjærlighed». Han ser ogsaa i Trykkefriheden
«et Middel til at sætte Ideerne i den for Sandhedens
Udfindelse saa nødvendige Cirkulation og til at
underrette Monarken om Ting, som han ellers evig var
bleven uvidende om». Han taler end videre dristige
Ord om «en Revolution fra oven», naar «en ædel og
patriotisk Mand, besjælet af Følelse for Menneskeværd
og Menneskevel, en Gang opstaar blandt de mægtige
og utvungen, blot af Kjærlighed til Borgerfrihed og
Menneskeforædling, højmodig opofrer egen Storhed og
Vælde». Disse Ord have en tydelig Adresse; thi Bogen
er helliget til Kronprins Frederik, der «har vist,
at han ynder og hædrer Bondens, Negerens, Borgerens og
overhovedet Menneskets retmæssige Frihed». B. kræver
imidlertid ikke blot Frihed til at behandle Statens
Sager; i Religionens og Religionsfrihedens Navn
kræver han ogsaa Trykkefrihed til Drøftelsen af alle
religiøse Spørgsmaal. Det hører til «Naturens Gang
og Forsynets Plan», mener han, at den religiøse
og moralske Sandhed udbredes ved Gjæring; og det
vilde være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
