- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
284

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birch, David Seidelin, 1780-1854, Præst - Birch, Frederik Christian Carl, f. 1812, Rektor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Christianssæde og blev 1805 Vicepastor i
Vesterborg og Birket hos Biskop Boisen og Lærer
ved hans Seminarium. Her ægtede han 1806 Nicoline
Charlotte Qvistgaard (f. 1784 d. 1851), Datter af
Institutbestyrer Nicolay Q. Han forflyttedes 1812
til Nørre Aaby og Indslev i Fyn og blev 1829 Provst
for Baag og Vends Herreder. Endelig blev han 1837
Sognepræst for Store Heddinge og Højrup, hvor han
døde 26. Juni 1854. – Han var kongevalgt Medlem af
Stænderforsamlingerne i Roskilde 1835-36 og 1838-40.
I den første af disse foreslog han en Forbedring
af Skolelærernes Løn, som han ikke antog kunde
sættes højere end til 82 Rdl. aarlig i Gjennemsnit,
og androg paa Indførsel af en ny Matrikkel. I den
anden var han bl. a. Medlem af Komiteen over det af
Lindberg gjennem Algreen-Ussing indbragte Forslag
om Præstefrihed og Sognebaandsløsning 1838, hvor han
efter Mynsters Sigende «ikke vidste, hvad han vilde»,
da han var stillet mellem Mynster og Tillisch paa den
ene og Treschow og Ussing paa den anden Side. Størst
Betydning har han som Forfatter af en Læsebog for
Almueskolen, «Naturen, Mennesket og Borgeren», der
udkom fra 1821-54 i 13 Oplag og brugtes saa godt som
i alle Skoler, indtil den efterhaanden afløstes af
P. Hjorts «Børneven».

Erslew, Forf. Lex.

L. Koch.

Birch, Frederik Christian Carl, 1812-89, Rektor.
B. blev født 21. Avg. 1812 i Vindekilde i
Ods Herred, hvor hans Fader, Peter Lund B. (f. 1781 d.
1851), senere Borgmester i Slagelse og Etatsraad, den
Gang levede som Prokurator og Forvalter ved Baroniet
Adelersborg. Moderen hed Johanne Henriette Gunilda
f. Schrøder (f. 1773 d. 1843). Han blev Student fra
Slagelse Skole 1829, tog filologisk Embedsexamen
1836, var 1837-41 Adjunkt ved Sorø Akademis Skole,
1841-49 Overlærer, indtil 1844 ved Vordingborg
Skole, derefter ved Metropolitanskolen, 1849-82
Rektor, indtil 1871 ved Horsens Skole, derefter ved
Metropolitanskolen. 1868 fik han Titel af Professor,
1879 blev han Æresdoktor i Filosofi, 1882 blev
han udnævnt til Etatsraad. 1851 ægtede han Sophie
Frederikke Knobelauch, Datter af Lieutenant K. Den
dygtige Skolemand, hvis Undervisning var i høj Grad
belærende og dannende, har udtalt sine pædagogiske
Anskuelser, dels i en Afhandling i Metropolitanskolens
Program for 1848 «Om Sprogundervisningen i de lærde
Skoler», dels i de Betænkninger, han har indgivet til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free