- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
269

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bindesbøll, Michael Gottlieb Birckner, 1800-56, Arkitekt - Bindesbøll, Severin Claudius Wilken, 1798-1871, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nordiske Træmotiver til flere Præstegaarde og Villaer
(f. Ex. Krathuset og Skovhuset i Ordrups Krat) og til
Dels til Klampenborg Badeanstalts Bygninger med de
tækkelige Kottager og den ejendommelige Koncertsal
1844. Og heller ikke var han bange for at se helt
bort fra Fordringerne til en bestemt Stil, men
blot anvende de Former, særlig i Mursten, som han
mente passede bedst til Bygningens Formaal, f. Ex. i
Daareanstalterne ved Aarhus 1850, Roskilde 1853 og
Vordingborg 1854, Arbejderboligerne paa Østerfælled
1854, Ting- og Arresthuset i Odense 1856 og det ikke
udførte Projekt til Vridsløselille Straffeanstalt
osv.

Da der udgik Indbydelse til en Konkurrence om
Tegninger til en Bygning for Universitetsbibliotheket,
indsendte B. et Projekt i rig venetiansk
Renæssancestil, som blev præmieret, men ikke fulgt
ved Opførelsen; dette B.s sidste store Arbejde var af
grandios Virkning, men Tegningen er paa en ubegribelig
Maade forsvunden og har trods alle Anstrængelser
endnu ikke været til at opspore.

B. var som Menneske en kraftig, livfuld Natur,
elsket og beundret af sine Venner, frygtet af sine
Modstandere; bred og munter i det selskabelige Liv,
energisk og flittig ved sit Arbejde. Han var personlig
og kunstnerisk en af de betydeligste i den Høyenske
Kreds; han er med sin Begavelses geniale Frodighed
og bisarre Forunderlighed vor Arkitekturs Grundtvig.

Weilbach, Konstnerlex. Samme, Konst og Æsthetik.
Lübcke, Kunsthistorien ved Jul. Lange. Nord. Convers. Lex.
Erslew, Forf. Lex. Chr. Winther, Dansk Kunstblad, 1837-38.
Carstensen, Ny Portefeuille, 1844
C. Reitzel, Charlottenborg-Udstillingerne.

Erik Schiødte.

Bindesbøll, Severin Claudius Wilken, 1798-1871, Biskop,
Broder til foregaaende, blev født i Ledøje
Præstegaard 16. Febr. 1798. Den første Undervisning
modtog han i Hjemmet, hvor J. E. Wegener, siden
hans Svoger, var Huslærer. Hans Fader fulgte med
stor Deltagelse hans og hans Brødres Uddannelse og
gjorde sig navnlig Umag for at vække og nære deres
Sans for alle Samfundsanliggender. Hver Dag bleve
Aviserne læste højt ved Bordet, og Indholdet drøftet
under Husfaderens Vejledning; paa den Maade vilde
Jens B. hos sine Børn udvikle den «common spirit»,
for hvilken han selv i sin Ungdom havde sværmet.

1812 kom Severin B. i Roskilde Skole, og under
Skolegangen der havde han Bolig hos sin forrige
Huslærer, Wegener, der nu, som Kapellan hos
Domprovsten, havde ægtet hans Søster. Roskilde
Skole begyndte den Gang at tage et nyt Opsving,
og B. bevarede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free