- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
254

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Steen Andersen, 1797-1883, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grækere paa nært Hold, ligesom han ogsaa kom i
personlig Berøring med de tyrkiske Anførere Ibrahim,
Kapudan-Pascha og Ismail Gibraltar. I et livligt
Sprog har han beskrevet sine Oplevelser fra disse
Kampagner i sine «Barndoms- og Ungdomserindringer»
(«Fra alle Lande» 1869 og 1870). Ved Udtrædelsen af
den franske Tjeneste 1825 dekoreredes han med Ordenen
«pour le mérite militaire ».

Efter sin Hjemkomst fik B., som stod i personligt
Bekjendtskabsforhold til Kongen, Kommandoen over
den kgl. Lystdamper «Kiel», foretog senere et Togt
til Vestindien som næstkommanderende paa Briggen
«St. Thomas» foruden nogle mindre Orlogstogter,
blev 1828 Lærer paa Søkadetakademiet og giftede sig
Aaret efter med Caroline Bülow (f. 25. Sept. 1808
d. 15. Jan. 1887), Datter af General Fr. Chr. B. og
Eleonora f. Baronesse de Selby. 1830 ansattes han
som opvartende Kavaller hos Prinsesse Caroline;
1834 avancerede han til Kapitajnlieutenant, 1841 til
Kapitajn. Som saadan var B. 1840-41 næstkommanderende
for Fregatten «Bellona» paa Togt til Sydamerika,
senere, 1844, Chef for Kadetkorvetten «Flora», der
hjemførte daværende Kronprins Frederik fra Færøerne,
og endelig betroedes der ham 1845 Chefskommandoen
over Korvetten «Galathea», som fra 1845-47 foretog
sin bekjendte Jordomsejling, der findes beskreven i
hans Værk: «Korvetten Galatheas Rejse omkring Jorden»
(1853). Med dette Togt afsluttede B. sine oversøiske
Rejser. Paa Togtet indkjøbtes i Indien 1846 en
Damper, «Ganges», med hvilken Kapitajn Aschlund og
daværende Lieutenant A. B. Rothe, begge af Korvettens
Besætning, foretoge en Rejse til Nikobarøerne, hvor
en Kolonisation blev forsøgt. Paa Grund af Øernes
usunde Klima blev denne imidlertid kort efter atter
opgivet, hvorpaa Englænderne senere have overtaget
Højhedsretten.

Ved Krigens Udbrud 1848, da Flaaden udrustedes,
fik B. Ordre til at forrette Tjeneste som
næstkommanderende ved Østersø-eskadren under
Kommandør F. Paludans Overbefaling og gik som saadan
om Bord i Dampskibet «Hekla» (Kapitajn C. Køpke),
med hvilket han udfoldede den største Aktivitet, dels
ved at overføre Tropper, dels efter Evne medvirkende
til Fjendens Beskydning saa vel 6.-7. April under
de danske Troppers Overgang fra Als til Holdnæs
som 9. s. M. ved Flensborg, da Hæren kæmpede mod
Oprørerne ved Bov. Senere, da Hæren trak nord paa
og gik over Lille Bælt, efter at Preusserne under
General Wrangel vare

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free