Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Steen Andersen, 1751-1833, Søofficer og Gehejme-Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
engelske Kontreadmiral Graves med 5 Linjeskibe,
efter at Slaget havde staaet paa i 4 Timer, og
Defensionens sydligste Fløj omtrent var opreven, drog
sig nordligere, var han saa uheldig at komme paa Grund
under Batteriet Trekroners Kanoner. B. anmodede da
om at maatte gjøre et Anfald mod Graves’ Division;
men Nelson, der lige saa hurtig havde indset det
farefulde i Graves’ Stilling, havde da allerede
indledet Underhandlinger om Vaabenstilstand, hvilken
han som bekjendt senere ogsaa erholdt, og hvorved
han fik Tid til at slæbe sine Skibe af Grunden. Der
blev saaledes intet af B.s Udfald. Samme Aar havde
han Kommandoen over «Norge», det første Linjeskib,
Hohlenberg havde konstrueret. Skibet blev sendt paa
Besejling med «Danmark». Udfaldet af Prøven imødesaas
med megen Spænding i Marinen, men gav dog ikke noget
tilforladeligt Resultat; dog maatte det vel nærmest
regnes som en Sejr for Hohlenberg. Dette var B.s
sidste Søtogt.
1804 blev han Deputeret i Admiralitetskollegiet
og avancerede I til Kommandør; allerede 1800 fik han
tillige Sæde i den afrikanske Konsulatskommission, i
Karantænekommissionen samt
Sødefensionskommissionen. Da Englænderne imidlertid
1807 paa ny viste sig i vore Farvande, og Situationen
blev spændt, tyede man strax til B. igjen, udnævnte
ham til kommanderende under General Peymann og
navnlig til Chef for Søforsvaret. Hans og hans
undergivnes Virksomhed her gavnede vel i og for
sig ikke Sagen stort, da Hovedmanden i Forsvaret,
General Peymann, kun saa lidet var Opgaven voxen;
men de mange Udfald, Kanonbaadene gjorde baade mod
de engelske Kystbatterier og den engelske Flaade,
der forgjæves søgte at bombardere Hovedstaden
fra Søsiden, bør dog billigvis regnes B. til Ære,
lige saa meget som at han traf Dispositioner til at
sænke eller ødelægge Flaaden, hvis Kapitulation blev
uundgaaelig. Til den Ende blev der hugget Huller i
Skibene i Flaadens Leje, og Master og Kor opstabledes
parate til Opbrænding; men Ordren at fuldføre disse
Forberedelser indløb som bekjendt aldrig. Af de Kampe,
B. lod foretage, ere navnlig bekjendte: Kanonbaadenes
Angreb 17. Avg. mod den engelske Flaade, deres
Understøttelse af Udfaldet mod Classens Have 26. og
31. Avg., Angrebet mod Enighedsværns Batteriet af
Kanonbaadene i Kalvebodstrand, ved hvilken Lejlighed
den unge Kadet Buhl fik Ilddaaben og mistede en Arm,
samt Angrebene 21. og 23. Avg. og i. og 2. Sept. af
vore Kanonbaade mod de fjendtlige Bombarderfartøjer
paa Kjøbenhavns Red. Da Kjøbenhavn 7. Sept. overgav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
