- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
242

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Sophie, 1622-95 - Bille, Steen, o. 1446-1519, Ridder og Rigsraad, til Søholm, Allinde og Lyngsgaard - Bille, Steen, 1527-86

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Bille, Steen, o.1446-1519, Ridder og Rigsraad,
til Søholm, Allinde og Lyngsgaard, født o. 1446 som
yngste Søn af ndfr. nævnte Torbern B. til Svanholm
og Sidsel Ovesdatter Lunge. Han blev opkaldt efter
Hr. Steen Basse, som 1446 overdrog Hr. Torbern
B. Søholm og en stor Del af sit Kjøbe- og Pantegods
i Sjælland paa det Vilkaar, at han skulde opkalde en
af sine Sønner efter Hr. Steen Basse. S. B. kalder
sig derfor jævnlig baade Steen Basse og Basse Bille,
men lidt efter lidt sejrede dog Familienavnet, og
Steen Basse opnaaede ikke sit Ønske at se sit Navn
forplantet til Efterslægten. S. B. arvede efter sin
Fader Allinde og Søholm i Sjælland, hvortil senere
kom Lyngsgaard i Skaane. Han var en af sin Tids rige
og ansete Mænd, 1485 nævnes han som Ridder, 1492 som
Medlem af Rigsraadet og fra 1495 til sin Død som
Landsdommer i Skaane. Han har som Rigsraad deltaget
i Regeringshandlinger, særlig i Forhandlinger med
Sverige, men hans væsentligste Virksomhed var dog som
Landsdommer i Skaane, hvorfor han hovedsagelig opholdt
sig paa Lyngsgaard. Han var to Gange gift, første
Gang med Ellen Krognos, Datter af Stig Olsen til
Krapperup. Men hun var allerede død 1490, i hvilket
Aar han nævnes som gift med Margrethe Clausdatter
Rønnov fra Hvidkilde i Fyn. Med sine to Hustruer havde
han i alt 20 Børn, men det er betegnende for den store
Dødelighed blandt Datidens Børn, at af disse 20 Børn
døde 16 som ganske unge eller spæde; kun to Sønner,
Torbern og Claus, samt to Døtre, Berthe og Elline,
overlevede ham. S. B. overlevede alle sine Brødre og
døde 1519; han ligger begravet i Vram Kirke i Skaane
tillige med sin anden Hustru, saaledes som Lyskander
i «Hr. Jens Billes Slægtregister» lader Fru Margrethe
selv fortælle:

                 «Siden døde vi hen af Alderdoms Men,
                 I Vram da hviler sig nu vore Ben,
                 Og Sjælen i Engleskare.»

F. Carlsen, Efterretn. om Gammelkjøgegaard I, 56 ff.

Mollerup.

Bille, Steen, 1527-86, blev født paa Vandaas
14. Nov. 1527. Faderen, ovennævnte Hr. Claus B. til
Lyngsgaard, lod ham først en Tid opdrage i Dragsmark
Kloster, men sendte ham siden til sin Broder,
Hr. Torbern B., Electus i Lund, der holdt Drengen i
Skole i Bosø Kloster. Senere opholdt han sig for sin
Uddannelses Skyld 5 Aar i Frankrig og berejste dette
Land, England, Skotland og Tyskland. Efter at være
hjemkommen gjorde han i 5 Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free