Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Ove, -1555, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Urnes Død (1529), den eneste af de daværende
Biskopper, der nød nogen større Anseelse. Han var
selv en Mand med aandelige Interesser; han havde
vistnok i sin Ungdom med Iver studeret Theologi;
han besad saaledes en efter de Tiders Forhold
anselig Bogsamling af Kirkefædrenes Skrifter, som
han senere testamenterede til sin gamle Domkirke; han
havde allerede som kgl. Kansler vist stor Interesse
for Christiern Pedersens Udgave af Saxes Krønnike,
og da den bekjendte Skribent Lektor Poul Helgesen
(Paulus Eliæ) var kommen paa Kant med Christian II,
fandt han Tilhold hos O. B. Det var ogsaa mere ved
aandelige Midler end ved ydre Tvang, at O. B. søgte at
modstaa Reformationen. Han sendte advarende Skrivelser
omkring i sit Stift; han fik oprettet et Trykkeri i
Aarhus, hvorfra Poul Helgesen og andre sendte deres
Fejdeskrifter ud mod Lutheranerne. Det var derfor
ganske naturligt, at O. B. i Spidsen for det katholske
Parti efter Frederik I’s Død søgte at faa den unge
Hertug Hans udnævnt til Konge i Steden for den ældre,
luthersksindede Hertug Christian, ligesom det vistnok
var ham, der havde stor Del i, at Kongevalget, for
at dette kunde opnaas, blev udsat til St. Hansdag
1534. Endnu kort før dette Valg skulde finde Sted,
skrev han et Brev til den unge Hertug Hans, hvori han
udtaler sit Haab om at se ham som Konge. Da Grevens
Fejde imidlertid faa Dage efter udbrød, maatte O. B.,
skjønt kun modstræbende, deltage i det jyske Raads
Valg af Hertug Christian i Ry Kirke. Kun med Taarer
i Øjnene sluttede han sig til dette Skridt; han har
i det Øjeblik haft en Forudfølelse af, hvad der nu
ventede den katholske Kirke i Danmark.
Af Christian III blev han dog behandlet med den
største Hensynsfuldhed; han blev tillige med
Mogens Gjøe indsat til Statholder i Jylland og
deltog senere under Kjøbenhavns Belejring i den i
Roskilde midlertidig indsatte Regering. Med stor
Offerberedvillighed udredede han de store Summer,
der af krævedes Kirken og Prælaterne til Krigens
Førelse. Intet anede han derfor, da Statskoupet
pludselig indtraadte 1536, og Bisperne fængsledes. Han
selv blev dog ikke strax fængslet sammen med de øvrige
Biskopper; af Hensyn til de store Tjenester, han i sin
lange Levetid havde vist Kongehuset og sit Fædreland,
søgte man med det gode at faa ham til at afstaa
Bispesædets Hovedfæstning, Silkeborg. Da han nægtede
dette for ikke at blive Meneder mod Kirken, holdtes
han i et lempeligt Fængsel, først paa Dragsholm,
senere paa Nyborg, indtil Kongens Kroning Avg. 1537,
da han frigaves mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
