Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Claus, o. 1490-1558, til Lyngsgaard, Raabelev, Vandaas, Allinde og flere Godser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blandt den i Throndhjem forsamlede Almue et Oprør,
Ærkebispen gav efter for Folkebevægelsen, og Mængden
stormede løs paa de danske Sendebuds Herberg:
Vincents Lunge blev dræbt, og de to andre undgik
kun med Nød og næppe Døden. Tillige med Eske Bille
(s. ndfr.) bleve de satte i Forvaring i Klosteret
paa Tuterøen, og her blev nu C. B. siddende Vinteren
over, medens Ærkebispen rejste Folket for Pfalzgrev
Frederiks Sag. Da imidlertid Erobringen af Norges
Hovedfæstninger, Bergenhus, Akershus og Baahus, hvor
Fru Lisbet Ulfstand ledede Modstanden, mislykkedes,
forhandlede Ærkebispen paa ny med Fangerne paa
Tuterøen, og i Begyndelsen af April slap de fri,
efter at C. B. havde forpligtet sig til ikke at
hævne Oprøret og Fængslingen i Throndhjem og til at
holde Baahus og Vigen til Ærkebispens og det norske
Rigsraads Haand, indtil Kongevalget havde fundet
Sted. I Maj Maaned vendte C. B. atter tilbage til
Danmark efter sin mislykkede Sendelse.
C. B. var tilstede paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536,
og han har underskrevet Recessen og Haandfæstningen,
vistnok med Uvilje som saa mange af det gamle
katholske Rigsraad. Men han fandt sig hurtig til
rette i den nye Tingenes Orden, og som en praktisk,
dygtig og forstandig Mand blev han i de følgende
Aar stærkt benyttet. Hans Kjendskab til norske
Forhold og hans Stilling som Lensmand paa Baahus
sikrede ham en betydelig Indflydelse paa Norges
indre Anliggender. Det var ham, som i Forening med
Truid Ulfstand udarbejdede den norske Reces 1539,
der blev Grundlaget for den norske Lovgivning, indtil
Christian V’s Lov indførtes. Og da den unge Prins
Frederik 1548 blev sendt til Norge for at hyldes som
sin Faders Eftermand, var Hr. Claus selvskreven til
at være hans vigtigste Ledsager og Raadgiver paa
denne Rejse. Som Grænsevogter mod Sverige laa han
i stadig Strid med Kong Gustav og den svenske Adel,
især i Vestergøtland. Gjentagne Grænsemøder maatte
afholdes, inden disse Stridigheder bleve bilagte;
men indtil sin Død maatte han høre ilde af Svenskerne,
og Kong Gustav har i sin Smædekrønnike mod de danske
særlig givet C. B. et slet Skudsmaal. Desto smukkere
ere Udtalelserne om ham fra dansk Side, og især har
Lyskander i «De Billers, Jenses Sønners, 16 Aner»
og i sin Fortegnelse over danske lærde sikret ham et
smukt Efterdømme. Hans trofaste og modige Hustru døde
allerede 1540 efter at have født ham 4 Sønner og 7
Døtre; selv døde C. B. 4. Jan. 1558 paa Lyngsgaard
i Skaane, efterladende sig en uhyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
