Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Bent, 1509-55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slægt hørte til Protestantismens mest haardnakkede
og mægtige Modstandere, dens Medlemmer beklædte de
højeste Stillinger saa vel inden for Kirken som i
det verdslige Liv, og det er derfor sandsynligt,
at det er en Blanding af religiøse og maaske ogsaa
mere praktiske Motiver, der har bestemt den kloge
Anders B. til at lade sin førstefødte Søn indtræde i
den gejstlige Stand. Den unge B. B. havde allerede
gjennemgaaet den almindelige Uddannelse for unge
Adelsmænd, da han som Væbner i Aaret 1531 blev optaget
som Kannik i Roskilde Domkapitel og Aaret efter begav
sig til Paris for at studere Theologi. 1533 kom
han hjem, og det er et ret karakteristisk Træk af
hin Tids Nepotisme, at den unge 24aarige Adelsmand
strax opnaar – foruden sit Prælatur i Roskilde –
Degnedømmet i Bergen, et Kannikedømme i Aarhus samt
Expektancer paa de første ledigblivende Prælaturer
i Viborg og Lund. Grevens Fejde gjorde intet Skaar
i hans Avancement, det lykkedes endog hans snilde
Fader at opnaa Grev Christoffers Forleningsbrev for
sin Søn paa Degnedømmet i Kjøbenhavn. Da den unge
Dekanus imidlertid under de i høj Grad forviklede
politiske Forhold tænkte paa at forlade sit Fædreland
for i Udlandet at fortsætte sine Studeringer, blev
han holdt tilbage af Greven i et ridderligt Indlager i
Kjøbenhavn og sendtes i Begyndelsen af 1536 sammen med
sin Fader og Svoger samt 9 andre Adelsmænd som Fange
til Meklenborg. Han hørte til dem, som i Okt. 1536
bleve tagne til Naade af Christian III, men ved
Reformationens Indførelse var hans gejstlige Rolle
udspillet. Hans Degnedømme i Kjøbenhavn nedlagdes,
derimod beholdt han Indtægterne af sine Prælaturer
ved de 3 Domkirker. Han maatte nu ombytte Aandens
Sværd med verdslige Vaaben og traadte strax i Kongens
Tjeneste som Hofsinde; jævnlig laa han i Borgeleje i
Skaane med 4 Heste, indtil vi 1547 træffe ham i Norge,
forlenet med Tønsberg Len. Han opholdt sig skiftevis
her og paa Bregentved, som han havde arvet efter sin
Moder, jævnlig beskæftiget med aandelige Sysler, som
naar han i Tønsberg diskuterede Theologi med Præsten
Laurids Lauridsen eller i Forening med sin Fætter
Mogens Gyldenstjerne studerede den gamle Runeskrift,
hvorom flere særdeles interessante Vidnesbyrd endnu
ere bevarede. Han giftede sig ikke, hvad enten nu
Grunden hertil maa søges i et muligt Hensyn til hans
tidligere gejstlige Stilling eller i den mærkelige
Ulyst til at indgaa Giftermaal, som karakteriserede
den Tids Ungdom, og som hans egen Mormoder har givet
Udtryk i sin bekjendte Ytring til Anders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
