Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bille, Anders, 1600-57, Rigsmarsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stukken i Brand, og de danske maatte i den første
Uge af Avg. forlade den. B. trak sig tilbage til
Glückstadt, fra hvilken Fæstning han dog efter
kongelig Ordre indskibede sig med en Del af Fodfolket
2. Sept. Han sejlede rundt om Jylland til Frederiksodde;
i Slutningen af Sept. foretog
han en Rejse til Kjøbenhavn for at konferere med
nogle af Rigsraadet og vendte derpaa tilbage til
Frederiksodde. 24. Okt. foregik de svenskes Storm
paa denne Fæstning; B. lagde efter de svenske
Beretninger personligt Mod for Dagen og fik flere
Saar i Hovedet, men en omgaaende Bevægelse, som
en svensk Hærafdeling udførte ved at vade uden om
Palisaderne ved Kysten, blev for sent opdaget, og
Fæstningen blev tagen. B. søgte hen til den lige
ved Kysten liggende Bjersodde Skanse for her fra
at naa over til Fyn, men hindredes af Modvind og
maatte overgive sig. Medtaget af Saar og Sorg døde
han 10. Nov. I Jan. 1658 førtes hans Lig under store
Æresbevisninger fra svensk Side over til Fyn, hvor
det hensattes i Kapellet paa Løgismose; Begravelsen
foregik først i Slutningen af 1660 i Odense.
Den ulykkelige Krig og Frederiksoddes Indtagelse havde
kaldt et lidenskabeligt Had til Live mod Rigsmarsken;
ingen var som han udsat for Angreb af enhver Art i
Pamfleter og Satirer; man tillagde ham Egennytte og
Fejhed og beskyldte ham endog uden nogen som helst
Grund for Forræderi; efter Enevældens Indførelse gik
der Rygter om, at hans Lig skulde opgraves og Sag
anlægges rnod hans Arvinger. Trods det uretfærdige i
disse Beskyldninger kan der næppe være nogen Tvivl
om, at han ikke var den vanskelige Plads voxen,
paa hvilken han var stillet; havde han end under
Krigen 1643-45 lagt Energi for Dagen, er der paa
den anden Side ingen Grund til at rose hans Ledelse
af Hæren under Krigen 1657. Som Privatmand synes
han at have vist en ikke ringe Haardhed mod sine
Bønder. Derimod indlagde han sig Fortjeneste ved
at staa i Spidsen for Anlægget af Vaabenfabrikken
Brobyværk paa Fyn, som paabegyndtes 1648 og en Tid
forsynede Kronen med Geværer, men som ødelagdes 1658
af Svenskerne. Vestervig Len, som han havde faaet
1642, ombyttede han 1650 med Skanderborg. Han ejede
adskillige Herregaarde, blandt hvilke han skreves
til Damsbo og Løgismose.
Vedel Simonsen, Rugaards Hist. II, i, 117 ff.
Meidell, Fra Enevældens Dæmring, 1884.
J. A. Fridericia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
