- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
196

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bild, Niels, -1540, til Ravnholt, Rigsraad - Bild, Niels, 1553-1622 - Bild, Niels Olufsen, -1300-, Drost

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Berete Eggertsdatter Ulfeldt, som 1543 var
Dronning Dorotheas Hofmesterinde og døde 1555 paa
Nyborg Slot. N. B. døde selv 1. Juni 1540 paa Ravnholt
og ligger med sin Hustru begravet i Herrested Kirke,
hvor endnu deres Ligstene findes.

Danske Herregaarde XI: Ravnholt. Danmarks Adels
Aarbog 1888, S. 22.

Mollerup.

Bild, Niels, 1553-1622, var en Søn af ovennævnte
Evert B. til Ravnholt, hvilken Gaard N. B. ogsaa
ejede. 1574 blev han Hofsinde, men fratraadte atter
denne Stilling 1578. Siden havde han flere betydelige
Forleninger, nemlig Bergenhus 1586-89, Gulland 1591-95
og Laholm 1595-97. Siden levede han paa sine fynske
Gaarde uden at beklæde nogen offentlig Stilling
og døde 6. Febr. 1622. Han blev 26. Okt. 1582 gift
med Margrethe Urne (f. 23. Nov. 1547 paa Rygaard,
d. 4. Febr. 1620 i Odense), med hvem han fik Rygaard;
hun skjænkede ham 4 Døtre. Med N. B. uddøde den gamle
Adelsslægt Bild paa Mandssiden.

Danmarks Adels Aarbog 1888, S. 70 f.

<i>Thiset.</>

Bild, Niels Olufsen, –1300–, Drost. I den talrige
Række af mægtige og ansete Stormænds Navne, som vort
Fædrelands Historie i det 14. Aarhundrede fremviser,
indtager det ovennævnte Navn en fremragende Plads. Om
dets Bærers Herkomst og Slægtskabsforhold er ikke
meget at berette. Huitfeldt vil vide, at han hørte
hjemme i Skaane og her havde stor Slægt, men da han
ikke blot førte den jysk-fynske Slægt Bild eller
Strangesens Vaaben, men ogsaa allerede i samtidige
Dokumenter benævnes Biler, Bille, Billier, Bilre
osv., har han rimeligvis hørt til denne Slægt. Han
var da ogsaa knyttet baade til Jylland og Fyn,
thi han ejede Hovedgaarden Elkjær i Vendsyssel, og
i Fyn var hans Broder Johannes Biskop. Her nævnes
ogsaa Hr. N. O. selv første Gang, i det han 1288
med flere andre fynske adelige funderede et Kapel
i Svendborg. 1297 var han Kong Erik Menveds Drost
og beklædte nu dette Embede, Landets højeste, indtil
1318, dog maaske med nogle Afbrydelser, thi ikke blot
nævnes han 1303 uden nogen Embedstitel, men 1304-6
kaldes han Kongens Kammermester, og 1314 og 1317 var
han Marsk. Som hørende til Kongens nærmeste Omgivelser
findes hans Navn i en stor Del af Datidens historiske
Aktstykker, og han var en trofast Tilhænger af Kong
Erik Menved. I Aaret 1309 var han Kongens Høvedsmand
i Rostock og 1311 Befalingsmand paa den af Kongen
her anlagte Fæstning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free