- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
171

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berntsen, Arent, 1610-80, topografisk-statistisk Forfatter - Berntsen, Klaus, f. 1844, Skolemand og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om Landboforholdene, navnlig om Beregningen af
Jordegods ved Kjøb og Salg, Markernes Rebning,
Maal og Vægt o. desl., der gjøre dette Skrift
til en uundværlig Haandbog for enhver, der sysler
med det 17. Aarhundredes Kulturhistorie. Han døde
29. Dec. 1680 i den Gaard ud til Kongens Nytorv, hvor
nu «Erichsens Palais» staar, hvilken han formodentlig
selv har ladet opbygge paa den gamle Østervold. 1639
blev han gift med Karen Arentsdatter, og efter hendes
Død (1. Sept. 1652) ægtede han Aaret efter Mette
Lauridsdatter, der døde 1696. I sine 2 Ægteskaber
havde han 17 Børn, af hvilke flere døde i smaa Kaar.

Personalhist. Tidsskr. 2. R. II, 257 ff.

O. Nielsen.

Berntsen, Klaus, f. 1844, Skolemand og Politiker.
B. fødtes 12. Juni 1844 i Eskildstrup
mellem Nyborg og Odense, hvor hans Fader, Esben
B. (f. 1783 d. 1855), var Gaardejer. Moderen hed
Christiane Christensdatter (f. 1809). Allerede
1862 overtog B. en Friskole i Højby ved Odense og
bragte den i 7 Aar op til at omfatte 80 Børn, men
opgav den 1881 for at overtage en Folkehøjskole i
Særslev ved Bogense. 1869 søgte B. forgjæves Valg
til Folketinget og kastede sig siden med Iver ind i
det politiske Liv, gjennemrejste med to andre unge
Bønder hele Fyn og virkede paa talrige Folkemøder som
en veltalende Agitator for Venstres Udbredelse. I Maj
1873 valgtes B. i Bogense-Kredsen til Folketingsmand
og gjenvalgtes stadig indtil 1884, da han trak sig
tilbage for at vie Højskolen alle sine Kræfter. Dog
overtog B. i Okt. 1886 paa ny politisk Virksomhed
som Folketingsmand for Assens-Kredsen. – Ogsaa paa
flere andre Maader har B. deltaget i det offentlige
Liv; viste megen Omsigt og Dygtighed som Formand
for Sogneraadet i Højby 1870-76 og siden 1885 i
Særslev; var 1880-86 Medlem af Odense Amtsraad og
1883-87 af Repræsentantskabet for Landbygningernes
Brandforsikring; var 1871 med at grundlægge «Fyns
Tidende» og stiftede 1887 selv «Assens Amtsavis». Stor
Iver har B. vist for Skyttesagen, var siden 1873
Medlem af Forretningsudvalget og blev 1884 Formand
for Odense Amts Skytteforening, der under hans
Ledelse blev en af de største i Landet. Ogsaa
flere andre Tillidshverv har B. modtaget i Aarenes
Løb; saaledes var han 1887 Medlem af Kommissionen
om Landbohøjskolens Udvidelse. – Foruden et Par
Smaaskrifter («Friskolen kontra Præsten O. Møller»,
1877) har B. udgivet en Samling «Folkeæventyr»
(2 Bd., 1873-82). Han ægtede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free