- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
169

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernstorff, Johan Hartvig Ernst Greve, 1712-72, Statsmand - Bernth, Johan Ludvig, 1724-1804, Rektor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Rusland at kunne hæve Danmark-Norge til en Sømagt
af første Rang, der som saadan vilde kunne hævde en
Plads ved Siden af Rusland.

Traktaten af 13. Dec. 1769 var den sidste vigtige
Handling af B. 3 Fjerdingaar derefter blev han styrtet
af Struensee (15. Sept. 1770). Efter sin Afskedigelse
levede han mest i Hamborg og paa Godset Wotersen,
indtil han allerede døde 18. Febr. 1772. Hans Enke,
Charitas Emilie f. v. Buchwald, med hvem han havde
levet i lidt over 20 Aars lykkelige, men barnløse
Ægteskab, overlevede ham indtil 1820.

Da han fik sin Afsked, var hans første Udbrud:
«Almægtige, velsign dette Land og Kongen.» Det var
et naturligt Udtryk for den Kjærlighed, hvormed han
omfattede vort Fædreland. At han tillige har været
en af de talentfuldeste og samvittighedsfuldeste
Statsmænd, der have ledet dettes Styrelse, kan der
ingen Tvivl være om.

Ahlemann, Ueber das Leben und den Charakter des Grafen
J. H. E. Bernstorff, 1777. Materialien zur Statistik
der dänischen Staaten, 1784-91, III. P. Vedel,
Den ældre Grev Bernstorffs Ministerium, 1882. En
Brevvexling mellem Grev J. H. E. Bernstorff og
Hert. af Choiseul 1758-66, 1871. Correspondance
ministérielle du comte J. H. E. Bernstorff
1751-70, publ. p. P. Vedel, T. I-II, 1882.

E. Holm.

Bernth, Johan Ludvig, 1724—1804, Rektor. B. fødtes
10. Sept. 1724 i Nørre Lyndelse i Fyn, hvor hans
Fader, Lars B., var Degn; fra Odense Gymnasium
dimitteredes han 1745, tog 1750 theologisk Attestats
og blev 1753 Informator for de kongelige Pager. 2 Aar
efter kaldte Joh. Ludv. Holstein ham til Rektor paa
Herlufsholm, og samtidig udnævntes han til Professor
philos. extraord. ved Universitetet; Magistergraden
tog han, inden han tiltraadte sit Embede. I o. 49
Aar styrede B. Skolen, og allerede forberedte man
sig paa at fejre hans Jubilæum som Rektor, da han
døde 24. Febr. 1804. B. var en dygtig Rektor, der
var elsket og æret af Disciplene, som han behandlede
med maaske for stor Eftergivenhed; i sine sidste
20 Aar havde han Konrektor, da Kræfterne svigtede
ham noget. Han var en kundskabsrig Mand og fulgte
godt med i forskjellige Videnskaber; hans litterære
Arbejder ere højst ubetydelige; hans Undervisning
i Latin berømmes meget. Om B.s Karakters Renhed var
der kun én Mening; hans Uegennyttighed og Velvilje
vandt ham alles Agtelse, ligesom hans Sindighed og
Alvor indgjøde Ærefrygt. Som et Barn af det 18.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free